85 / 392
Statholderø.
77
der ligger i Betydningen ,af Ordet
Statholder, at det
kun
var, naar Kongen ikke var tilstede, at han skulde virke,
ligesom Statholderskab i Jylland
og Hertugdømmerne netop
indrettedes, fordi Kongen ikke i Almindelighed havde Opbold
der. Men medens der i Hertugdømmerne blev
faste Stat
holdere, fordi disse Landsdele i saa mange Tilfælde kom til
at indtage en særlig Stilling, udkrævedes
dette ikke i Kjøben
havn, der var bleven Regeringens Sæde
og
hvor
Kongens
Hovedslot laa. Det er et Vidnesbyrd
om den Vigtighed,
der
nu
blev tillagt Kjøbenhavn, at det blev nødvendigt til
sine Tider at beskikke saadanne; den
langvarige Belejring
havde lært at indse Stadens Betydning
som
Rigets
Hoved
punkt,
og
der maatte derfor her være et stærkere
Binde-
mi'ddel til Regeringen end i de andre Købstæder. Det
viste
sig ogsaa meget hurtig efter Reformationens Indførelse, at
Kjøbenhavn i Virkeligheden var Rigets vigtigste
Handelsstad,
ligesom dens Betydning som Flaadestation og Hovedarsenal
alt længe var bleven godkendt.
Den første Gang, Statholdere nævnes, er i et kgl. Brev fra
Begyndelsen af Jan. 1538 til Statholderne, at de skulde lade
Sti Pors faa, hvad han behøvede til Malmøhuses Bygning; der
næst findes et af Lørdagen efter Palmesøndag 1538 til Stat
holderne i Kjøbenhavn, Hr. Eske Bi l l e , Just K l i n g e n b e c k
o g l v e r K r a b b e , om at begynde paa Bygningen af Orlogsskibet
Samson.1) Senere omtales de næppe før 11. Marts 1539, da
Kongen skrev til Hr. Eske Bille om at komme til Kjøbenhavn
og blive der, til han selv kom tilbage, og tilligemed Jørgen
Klingenbeck, der skulde give ham nærmere Underretning, vide
at ramme Kongens Bedste. I et Brev af 8. April samme Aar
kaldes dernæst Hr. Eske Bille og Jørgen Klingenbeck „vore
tro Mænd, Raad og efterladte Statholdere i Kjøbenhavn4i. 2)
J ø r g en Kl i ng e nb e c k var en af de Tydskere, som Kristian III
indkaldte; han forlod sin Stilling som Høvedsmand i Memel og
T) D. Mag. 3. R.
VI
191. D. Kongers Hist. Faso. 18 Nr. 34.
2) A. Heise i Hiat. Tidskr. 4 R. VI, 284—85.