90 / 392
82
Peder Oxe.
ikke ville forholde, og ville vi være eder en naadigst Herre
og Konge. Befalende eder Gud“ *). Mogens Gyldenstjerne
var da i sin høje Alderdom og døde 2 Aar efter, 84 Aar
gammel. Der er nylig gjort opmærksom paa, at han idet-
mindste ved én Lejlighed benyttede Runer til Optegnelser,
en Mærkelighed, han havde tilfælles med 2 andre samtidige,
der ogsaa stod i nær Forbindelse med Kjøbenhavn, nemlig
den sidste katholske Biskop Joakim Rønnov og den sidste
katholske Decanus Bent Bilde2).
Da Borgmestre og Raad 1567 underhandlede om at faa
en anden Yang end den de hidtil havde haft, havde de raadført
sig med Slotsherren Bjørn Andersen, „og fordi at det var
Borgmester og Raad en nødtørftig Begær, da samtykte Bjørn
Andei’sen samme deres Begær paa kgl. Majestæts Yegne“ . Da
han kort efter blev sendt i Kongens Ærende til Norge, henvendte
man sig til Pe d e r Oxe, „kgl. Majestæts Statholder her paa
Kjøbenhavns Slot og Hovmester” , der ogsaa samtykkede denne
Begær3). Heraf oplyses den Efterretning, der findes i et
Brev fra Axel Gyldenstjerne til sin Moder, af 16. Feb. 1567:
„Maa I vide, at Bjørn Andersen er af med Slottet og Per
Oxe er baade Slotsherre og Statholder i Kjøbenhavn“ 4). Det
er altsaa kun i Bjørn Andersens Fraværelse, Peder Oxe var
Slotsherre, thi hin vedblev at væi’e det til 1572. Derimod
var Peder Oxe Statholder vistnok i ikke faa Aar. Det er
vel i Egenskab af Statholder, at han 18. April 1567 tillige
med Kansler Johan Friis fik Befaling om at fritage de høj
lærde og Gejstligheden for Afgift til Befæstningen, ligesom
14. Jan. 1570 om Undersøgelse af, om nogle Boder tilhørte
Hospitalet; han alene fik Brev 15. Marts 1573 om at købe
et Hus til Udvidelse af Bispegaardens Have og 2. April
s. Aar om Flaaden, Stadens Befæstning og en Dom, som
Magistraten havde dømt om Tydskølsførerne °) ; andre Skrivelser
’) Sæl. Teg. IX 147.
2) Se P. G. Thorsen, Om Runernes Brug
til Skrift S. 87— 98.
3) K. D' I 441.
4) Rørdams Mon. II
452.
5) K D. IV 588, 594, 604—06.