Previous Page  96 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 96 / 392 Next Page
Page Background

88

Axel Gyldenstjerne. Ditlev Holck.

holder i Kjøbenhavn. Herom foreligger vel for Øjeblikket

ingen udtrykkelige Vidnesbyrd, men Kongens Ord maa vel

staa til Ti’oende, da han ikke kan forveksle ham med Mogens

Gyldenstjerne, der var død en halv Snes Aar før Kongen

blev født. Da Axel Gyldenstjerne 1. Marts 1585 af Frederik II

kaldtes til Kjøbenhavn for i Forening med Kristoffer Valken­

dorf at bestyre Rigets Sager i Kongens Fraværelse, er det

sandsynligt, at han fra den Tid har fungeret som Statholder;

han og Valkendorf optraadte 1586 ogsaa som Dommere i

Retssagen om S. Jørgens Sø (se ovenfor S. 48). 8 Dage

efter Kongens Død blev han 1588 Statholder i Norge1).

Under Formynderregeringen efter Frederik Il’s Død blev

det derimod Slotsbefalingsmanden D i t l e v Ho l c k (1588—95),

der i det væsenlige kom til at udføre Statholderens Forret­

ninger. Ordrerne om Kongens Ejendomme i Staden og om

Byfogden gik saaledes igennem ham. Da han 1590 var

bleven stævnet til Herredagen i Kolding, fik han Befaling

til at forblive paa Slottet, „efterdi der er ingen af Vore

Raad og gode Mænd der paa Slottet eller udi Byen tilstede,

som paa Vore Vegne med Altingest kunde have Agt og Op-

seende, det og ikke vel vil skikke sig, at man skulde slippe

Slottet aldeles ledigt og ingen paa samme vort Slot Kjøben­

havn udi vor eller vore elskelige tilforordnede Regerings-

raads Fraværelse skulde være tilstede.“ Han skulde have

Opsigt med fremmede Fyrsters Sendebud eller andre fremmede

Folk, som did til Byen hænder at ankomme, og tilskrive

Regex-ingsraadene om disses Forhold.

Han skulde ogsaa

flittig forfare om allehaande ny Tidender, fra hvad Sted han

dem kunde udspørge og did til Byen kunde forskrives eller

spørges, og give Regeringsraadene Underretning derom. Da

han senere paa Aaret fik Tilladelse til at rejse bort og Lave

Bek i hans Fraværelse beskikkedes til Slotsherre, fik han

den samme Instrux2).

J) Rørdams Mon. II 210— 11. 2) K. D. IV G92—93, 698—99.