100 / 392
92
Tilsyn med Fremmede.
i tilbørlig Agt, men da det nu kunde være at befrygte, „at
der kunde være de som af lige ubeskæmmet Sind skulde sig
lade imod Os bruge og sig noget turde understaa, enten
med Brand vore Orlogskibe, som der for Byen ere liggendes,
at anfægte eller i andre Maader Os eller Vore Undersaatters
Skade at eftertragte", saa formanede Kongen ham paa ny at
forordne grangiveligt Tilsyn med alle Fremmede og Ud
lændinge, af hvad Stand eller Kondition de end var, og al
deles ikke tilstede saadanne, især Vælske, Franskmænd og
Spaniere, at komme ind i Riget, uden de havde Kongers og
regerende Fyrsters nøjagtige Pas. Han skulde forordne en
bedre Vagt paa Orlogskibene og paa Holmen og maatte ingen
indlade der uden dem, der var bekendte og havde Besked
paa at maatte og skulle komme der1).
15.
Nov. 1586 fik Borgmestere og Raad kgl. Befalin
om, at de kgl. Befalinger lidet agtedes „og kunne derover
os ikke noksom forundre, at Yort Brev og Befaling er hos
eder saa ringe anset“ . Kongen vilde dog denne Gang lade
Naade gaa for Ret, men tilholdt dem, at de alvorlig skulde
foreholde deres Medborgere at de, saa snart nogen fik
Fremmede eller Udlændinge til Gæst, da enten selv eller ved
Byfogden vilde give dette tilkende for Kristoffer Valkendorf2).
Da under Formynderregeringen Lensmanden fungerede som
Statholder, fik han ogsaa lignende Tilhold om Tilsyn med
Fremmede.
Dette Tilsyn med Fremmede var ogsaa underkastet Vogn-
mændene; naar disse kørte for Fremmede, skulde de holde
i Stadens Porte saa længe at de kunde give Portvagten til
kende, hvem de indførte og hvor disse vilde inddrage i Her
berg, at Portneren kunde give Byfogden Underretning herom.
Hvis vedkommende Vognmand forsømte dette, skulde han 3
Dage bære den spanske Kappe og 3 Nætter sidde i Raadhus-
kælderen 3).
*) K. D. IV 668— 69. 2) Iv. D. IV 679.
3)
K. D. II 571, 599.