106 / 392
98
Baareret.
en Baare og cle anklagede lagde derpaa Haand paa ham,
men han gav intet Tegn fra sig og blev saa lagt i
Jorden igen. 14 Dage efter blev de anklagede løsladte, men
Nævningerne paakendte dog Sagen og svor Sagen paa en
Student ved Navn Niels Kristensen 31. Oktober. Imidlertid
udkom et Kongebrev 2. Nov., at da Sagen vilde falde Næv
ningerne meget tvivlraadig og farlig- at sværge udi og det
ellers syntes en Vaades Gerning af Hændelse og ikke af
noget Forsæt at være sket, og paa det der ved samme Ed
ikke skulde ske nogen Guds Fortørnelse, den uskyldige ej
heller at føres til den Straf, som ikke var fortjent, saa fritoges
Nævningerne for deres Tog og Fangerne slap med en Bøde1).
Denne saakaldte Baareret var meget almindelig i Middel
aldren og nævnes ofte i fremmede Landes Retsprotokoller.
Der fortælles at engang kom der Strid mellem Kristiern II’s
Hoffolk og en af dem blev dræbt af et Dolkestik, men da
der var mørkt i Værelset, kunde man ikke udpege den
skyldige. Kongen lod da alle dem, der havde været tilstede,
samle sig omkring Liget og hver lægge den højre Haand
paa den dødes blottede Bryst og med Ed rense sig fra at
have Del i det begaaede Drab. Da den skyldige imidlertid
nærmede sin Haand til Brystet, flød Blodet i stor Mængde
baade af Saaret og Næsen og Drabsmanden tilstod straks
sin Skyld. Flere Exempler er fremdragne af N. Jakobsen,
saaledes et fra 1622 fra Kjerteminde og en Paamindelse
imod denne Gudsdom fra Roskilde Landemode 1649 som en
Gudsbespottelse. Endnu i Aaret 1720 anvendte nogle Bønder
i Bevtoft i Sønderjylland Baareretten, rigtignok ikke paa et
dødt Menneske, men paa en Høne. En Mand fandt en Dag
et saadant Dyr, der tilhørte ham, liggende udenfor sin Gaard
med afhugget Hoved og uden Ben, og da Gerningsmanden
ikke var at udfinde, lod han en Del af de andre Bymænd
lægge sig paa Knæ ved Hønen, læse Fadervor og bede til
*) K. D. IV 675, 676. Kirkehist. Saml. 3 R. II 480— 82.