112 / 392
104
Statholderens Forretninger.
Sager Kongens eller Rigets Økonomi. „Han har sædvanlig
en Substitut af Rigens Raad, som kaldes Statholder i Kjøben
havn og i Rigens Hovmesters Fraværelse har Opsyn med
alle nu nævnte Ting.“
En saadan underordnet Stilling beklædte Statholderen
sikkert ikke, uden maaske i enkelte Tilfælde; hans Stilling
var meget lig med Hovmesterens, idet der idetmindste under
Kristian lV’s lange Regering ikke var Statholder og Hov
mester samtidig; det gik sædvanlig saaledes til, at Stat
holderen efter nogle Aars Forløb blev Rigshovmester, og at
hans Post ikke blev besat, fordi Rigshovmesteren havde
netop under sig de samme Forretningsgrene som Stat
holderen foruden de mange andre, Rigshovmesterembedet
medgav. Det er derfor, de 2 Stillingers Forretninger er
blevne sammenblandede saaledes, at man vistnok i mange
Tilfælde ikke kunde skælne dem fra hinanden, og af den
Grund er det, at Kristian IV ønsker at føre Stillingen til
bage indenfor de Grænser, som den havde i Axel Gylden
stjernes Tid. Før denne var Statholderembedet dog mere ud
videt, idet hele Detaillen ved Flaadens Udrustning laa under
ham. Selv efterat Lavrids Kruse 10. Juni 1578 var bleven
udnævnt til Befalingsmand paa Holmen,1) vedblev Stat
holderen at styre Bremerholms indre Anliggender. Naar
Kongen selv var tilstede paa Slottet, var det derimod alene
ham selv, der havde Tilsyn med Søkrigsvæsenet, og det var
ogsaa i denne Retning kun under hans Fraværelse, at Stat
holderen traadte i Virksomhed. Dette ses endnu i Aaret
1579, da Valkendorf beskikkedes til Statholder, idet der
da et Par Dage, før Brev herom udgik til Magistraten, ud
stædtes et andet af 30. Nov. til „Vor Befalingsmand paa
Bremerholm, Vor Ai'kelimester, Skibskaptejner, Skippere,
Styrmænd, Baadsmænd, Bøsseskytter, Tømmermænd og alle
andre vore Skibsfolk, at I ere fornævnte Kristoffer Valken-
T) Garde, Sømagtens Historie 1535— 1700 S. 92—93.