114 / 392
106
Joakim Gersdorf.
kom imidlertid næppe nogensinde til at foreligge en Be
stemmelse af Embedets Omfang i Form af en Instrux, og
mange Forretninger, som paalivilede Statholderen, var sikkert
alene lagte under ham af den Grund, at man tilsidst ikko 2--
forstod at skælne mellem hans og Rigens Hovmesters
Embede.
Medens Korfits Ulfeldt var Rigshovmester, oprettede
Frederik III til hans store Krænkelse under hans Fraværelse
atter Statholderembedet som en særegen Post i Sept. 1648
og udnævnte Joakim Ge r s d o r f dertil.1) Det er alene
denne Udnævnelse, Magnus Durell kender til, og gør, at
han betegner Statholderen som Hovmesterens Substitut.
3. Dec. 1648 udstædtes et kgl. Brev til Borgmestre og
Raad i Kjøbenhavn og Kristianshavn, „at parere Hr. Jokum
Gersdorf udi alt hvis han dem udi Hr. Rigens Hovmesters
Fraværelse paa Yore Yegne kommenderendes og befalendes
vorder1. 2) Ulfeldt kom imidlertid kort efter til Kjøbenhavn,
men da han ikke overtog sine Forretninger eller mødte ved
Hove og snart efter faldt i Unaade, fungerede Gersdorf
følgelig i hans Sted, og i en Skrivelse af 20. Jan. 1649
kaldes han ligefrem Statholder. Han fik dog ikke Bestalling
som saadan førend 30. Januar, da han ansattes med en
aarlig Løn af 5000 Rdl.; i Bestallingen nævnes „den Instrux
og Ordre, Yi hannem allerede givet haver eller herefter
givendes vorder“, men en saadan er næppe udstædt.3) Da
Ulfeldt 1651 havde forladt sit Fædreland og sine Stillinger,
indstillede Rigsraadet i Oktober 1652 3 Mænd til Kongens
\alg som tjenlige til Posten som Rigshovmester, og denne
valgte Joakim Gersdorf4), hvorved altsaa atter en Statholder
rykkede op i nævnte Stilling.
*) S. Birket Smith: Eleonora Kristina Ulfeldts Hist. S. 188.
2) Sæl. Teg. X X X I 38. 3) Sæl. Reg. XXII 120. 4) Jfr. Lig
prædiken over Gersdorf i Bricka og Gjellerups: Den danske
Adel S. 214— 15. Birket Smith anf. Sted S. 240.