119 / 392
Slottet.
111
borte strøg de øverste Sejl for derved at vise Kongens Slot
deres Ærbødighed.1)
Adgangen til Slottet foregik ad Højbro2), og der var
sikkert altid fri Færdsel over denne for Byens Folk, ja selv
ind paa Slottet var det ikke vanskeligt at komme.
1578
udstædte Kongen derimod et Forbud mod Uvedkommendes
Adgang. Han var kommen i Forfaring og havde selv set,
„hvorledes det gaar fast uskikkeligt til her paa Slottet, at
allehaande løse Folk opløbe og ingen Besked tages af dem
udi Porten, som andensteds sædvanligt er paa kgl. Majestæts
Huse“ . Naar Kongen ikke selv var tilstede, og der ingen
var, der havde noget at gøre. maatte ingen „gemene Folk“
eller Ilofkarle eller Borgere gaa derop uden alene Slots-
folket, der bespistes der; havde nogen derimod Ærende,
skulde de tilkendegive dette i Slotsporten, og Lensmanden
eller Slotsfogden skulde give Tilladelse, om de maatte ind
lades. Naar Kongen var paa Slottet, var der fri Adgang
for Adelspersoner, Hoftjenere og deres Folk, som havde
Ærende paa Slottet, derimod maatte ingen „gemene Folk“ ,
hvad enten de var Borgere eller ej, komme op, uden de
hidkaldtes af den, der havde Magt dertil. Supplikanter
skulde blive udenfor Porten og skulde give deres Bøn
skrivelse til Portneren. Mask og Klid, som var tilovers,
skulde Lensmanden føre til Byen at sælge, dermed skulde
den Skik være afskaffet, at Borgere og deres Kvinder selv
gik op at hente sligt. De, der skulde levere noget i Skriver
stuen, Saltkælderen og Køkkenet, skulde efter udført Ærende
straks skynde sig bort og „ikke løbe i hver Yinkel“ . Der
skulde ogsaa haves Indseende med dem, som skulde hente
Levnedsmidler eller deslige „at de siden straks pakke dem“ .
Vandet paa Slottet maa have været anset for godt, siden
*) Suhms Saml. II 2. 115. s) Senere kom Nybro til for Enden
af Knabrostræde. Holmens Bro, der sikkert er gammel, blev
først almindelig Færdselsbro, efterat en Del af Bremerholm
var bleven bebygget, hvorom senere.