125 / 392
Raadmænds Beskikkelse.
117
Ret til Raadmandsvalget tillive. Det blev altsaa 1641 slaaet
fast, at Magistraten ogsaa her kun skulde have Indstillingsret.
Kongen gav dog ingen Bestalling til Raadmænd saa lidt som
til Borgmestre og om deres Indledelse paa Raadstuen af
overordnede Statsembedsmænd er der ikke Tale. Da Lavrids
Eskilsen blev Raadmand, tilkendegaves dette saaledes alene
for Magistraten ved en Skrivelse fra Statholderen Korfits
Ulfeld af 27. Marts 1644, hvilken Skrivelse oven i Købet
kom 12 Dage efter at Lavrids Eskilsen var bleven indsat.
I Fredrik III’s Tid er der endnu et Par Exempler paa
Kongens Indgriben i Valget, ti 23. Maj 1655 fik Rigens Hov
mester Brev, at eftersom Johan Stenkuhl havde undskyldt
sig for at være Raadmand, da var Kongen naadigst tilfreds
at Korfits Ulfeld i hans Sted forordnede Morten Mikkelsen
og i afgangne Henrik Frises Sted Lavrids Mikkelsen1).
Det er ovenfor omtalt, hvorledes Peder Pedersen 1655 ved
kgl. Magtfuldkommenhed først blev beskikket til Raadmand
forat han kunde blive Borgmester, men han har kun været
det ganske kort, ti det kgl. Brev er udstædt 25. Febr., og
25. April blev han indsat som Borgmester.
Kjøbenhavns Selvstændighed i Henseende til Valget af
sin øverste Styrelse var saaledes langt ringere end Landets
andre Købstæders, og dets Indbyggere maatte i den Retning
længe bøde for Stadens Deltagelse i Grevens Fejde. Ogsaa
i en anden Retning foregik der en Forandring ved Stadens
Overgivelse 1536, idet Magistratens Tal indskrænkedes til
12 istedetfor 16, en Omstændighed, der ikke findes hjemlet
ved noget Kongebrev, men fremgaar af forskellige Lister og
Sammenstilling af Personernes Livsforhold.
Der er ikke her som i andre Købstæder foretaget en
aarlig Omveksling mellem Magistraten, saaledes at den, der
det ene Aar var øverste Borgmester, det næste Aar blev
nederste.Raadmand og de andre efterhaanden rykkede op2);
’) Sæl. Teg. XXXIII.
276.
2) Kristian IV’s Reces
2.
Bog,
3, 1.