129 / 392
'Magistratens Forretninger.
121
af dem, som var tilstede i Byen, udstædede nogen Stævning,
skulde udgive 1 Rigsort i de fattiges Bøsse paa Raadhuøet,
ligesom samme Bøde skulde udredes, naar Sager, der skulde
behandles paa Raadhuset, var viste til Bytinget, eller om
vendt 1).
For at raade Bod paa forskellige Klager, blev det 1630
fastsat, at hvert Medlem af Magistraten fik sine visse Forret
ninger, hvorfor Kongen 28. Marts 1630 tilskrev Statholderen
Frands Rantzau om at være overværende, naar de skulde uddete
Byens Bestillinger iblandt hinanden, paa det enhver des bedre
kunde vide hvad han egenlig havde under sit Tilsyn; da
Rantzau havde meddelt Kongen forskellige Undskyldninger fra
Magistratens Side iingaaende denne Ordning, da vidste Kongen
intet andet Middel end dette, hvorved Uorden kunde forekommes;
til yderligere Lettelse kunde enhver nævne sig til Bistand en
god Dannemand eller 2 Borgere, med hvilken de bedst trode
at kunne befordre det der paalaa dem2).
29.
Febr. 1632 udstædtes der et Kongebrev til Borg
mestre og Raad, at da der begav sig Irring med Værgemaal,
hvormed de besværedes mere end hidtil, uanset at Stadsretten
tilholdt dem selv at sætte Værger og de desuden paa Be
stillingens Vegne burde have Tilsyn med Værgerne og dømme
i Værgemaalstrætter, endelig var saa forhindrede ved Byens
Bestillinger, at mange besværede sig over Sagers Ophold, saa
forbød Kongen dem herefter at paatage sig andre Værgemaal
end deres egne Børns 3).
Den langsomme Forretningsgang og anden Forsømmelse
fremkaldte Kongens Misfornøjelse; i en gammel Raadstue-
protokol findes følgende Optegnelse 4) :
„Anno 1633 den 24. Oktober efter Middag udi Hans
Majestæts egen Nærværelse samt Rigens Admiral velb. Hr.
*) Resens Hdskr. Kbhvns Raadstue S.
251— 59.
2) Sæl. Teg.
XXIV
396— 97.
3) Sæl. Teg. XXV
29.
4) Resens Hdskr.-
Kbnh. Raadstue osv. S.
1034— 39.