135 / 392
Irettesættelse af Regeringen.
127
fra Raadstuen indtil Kongens Ankomst, „efterdi Vi ikke dem
i den Bestilling betrot har, at de under sig uens partialiter
i Byen skulle stykke, men at de udi Sager vor Tjeneste og
Justitien angældende skulle heller staa for én Mand“ x).
Borgmestrene Hans Nikkelsen og Hans Nansen fik 9. Avg.
1645 kgl. Brev om at erklære sig, „hvorledes det skal for
fares, at I imod en Dreng eder har erklæret, at I hvad de
andre gjorde i den Morders Ophold derudi vilde samtykke,
der I dog ikke begærede at vide den yngste Borgmesters
Votum, som dog i alle Maader er saa bestant som eders,
ikke heller fornemmer nogen af Raadmændenes Betænkende
i samme højt vigtige Sag, at en Morder skulde gives Dilation
udi Justitsens Administration, der det dog var notorium, at
vi underskedlige Jntercessiones udi samme Sag rotunde har
udslaget og os erklæret, at Vi intet vilde skænke ham
Livet “ 2).
Medens disse 2 Borgmestre slap med en Advarsel,
gik det derimod den tredje Borgmester Reinholt Hansen
ilde, hvilket ses af en Skrivelse fra 8 Rigsraader til
Kongen. Kongen havde ladet forbyde Reinholt Hansen hans
Borgmesters Sæde, „formedelst han alene har sendt Bud til
Byfogden her udi Byen, at den Bagersøn, som har ihjelskudt
den Bondedreng, var af Borgmestrene bevilget at sidde paa
nogle Dages Tid, førend han skulde rettes, og dog ikke til
forn derom selv talt med de andre Borgmestre*4; de bad nu
om, at han for deres underdanigste Intercessions Skyld naa-
digst maatte efterlades samme Forseelse og for sin Alder
doms Skyld fremdeles bevilges at besidde sit Borgmesters
Sæde, især fordi Ugærningsmanden nu var tilstæde og i Be
tragtning af, at han i den svenske Fejde havde ladet sig
bruge i Kongens Tjeneste. Men Kongen sendte Ansøgningen
tilbage og var ubønhørlig 3). I de samme Dage fik Byfogden
>) Sæl. Teg. XXV 382. 2) Sæl. Teg. XXVIII 411. 3) K. D. IV
785—86.