16. Avg. 1645 kgl. Befaling om at tiltale Raadmand Niels
Hansen for Borgmestre og Raad forat erfare, med hvilken
Avtoritet han havde understaaet sig „extrajudicialiter“ (uden
for Retten) at forhøre Maren Ernstes i de Sager, som angik
andres Ære og gode Navn, da de, hvem det angik, dog
hverken var indstævnede eller kaldede for Domstolen *).
7.
Maj 1647 fik Borgmestre og Raad Brev, at Kongen me
stor Forundring eragtede, at de tilstædte Borgerskabet at tilkaste
deres Brønde, „det vi agte at være et uhørt Stykke af Øvrigheds
personer, som mere skulde holde Borgeriet til at gøre Brønde
end at tilstæde Borgerskabet at kaste dem til igen, som
allerede gjort er“ ; inden S. Hansdag maatte derfor de til
kastede Brønde igen komme i brugelig Stand under 500 Rd.
Straf til Kongen for hver Brønd2).
Magistraten blev saaledes set nøje paa Fingrene, og eftersom
Statholderne fik større og større Magt, saa tabte Magistraten
i kommunal Myndighed. En stor Indskrænkning led den saa
ledes, i det der 1618 ikke alene blev paalagt den til enhver
Tid at gøre Regnskab for udvalgte Adelsmænd for Skatterne,
men det blev den forbudt herefter at paalægge Borgerskabet
nogen Udgift uden udtrykkeligt Samtykke af Statholderen,
der havde Befaling over Byen paa Kongens Vegne3).
Magistratens Domme kunde ikke appelleres uden til
Herredagen. I Aaret 1590 blev den hele indstævnet for
Herredagen i Kolding. Niels Parsbergs Hustru Fru Lisbet
Sehested havde saaledes laant en Borgerkone i Kjøbenhavn
Lisbet Albert Villumsens en Guldkæde og et forgyldt Sølv-
stob, hvilke denne igen havde pantsat til Rigens Profos
Aagerkarlen Kasper van der Knudtz; i denne Sag dømte
Magistraten, at Niels Parsberg skulde søge sin Ret ved at
tiltale Lisbet Albert Villumsens, og denne kunde saa siden tiltale
Rigens Profos, medens Niels Parsberg vilde have, at Sagen
128
Magistratens Domme indstævnes for Hei’redagen.
l) Sæl. Teg X X V m 413.
2) Sæl. Tegn. XX IX 173.
3) Sæl.
Teg. XXI 286—87.