132 / 392
124
Magistraten som Sø- og Handelsret.
derpaa hørte. End at være Hans Majestæts Befaling, at en
hver af os udi Sagernes Slutning sit Votum særdeles skulde
ved Skriveren lade protokollere, eftersom det under Eigens
Raad, naar voteres, brugeligt er“ .
Ligesom det var udvalgte Borgere fra Kjøbenhavn for
uden fra Helsingør og Malmø og andre Steder, der 1560 fik
kgl. Befaling om at træde sammen og gennemse Søretten og
gøre Forslag til Ændringer1), hvilket var Grundlaget for
den af Frederik II 1561 udgivne Søret, der hvert Aar Man
dagen før Kyndelmisse skulde oplæses for den menige Almue
i alle Landets Søstæder, saaledes blev det fortrinsvis Kjøben
havns Magistrat, der eftei'haanden blev som en særlig Ret i
Sager under Søretten, selv om disse Sager var Staden og
dens Borgere uvedkommende.
Magistraten maatte saaledes
1588 afsige en Kendelse i den bekendte Kaper Mogens
Hejnesens Sag og fik 1599 kgl. Befaling om at indstævne
en hollandsk Skipper, der havde begaaet Toldsvig i Helsingør,
og dømme, om de uangivne Varer burde konfiskeres eller
ikke2). En Kaptejn fra Dunkirken havde begaaet Kaprerier
under Finmarken og blev ført fangen til Slottet. Kongen
bød nu Magistraten 1. Okt. 1605 at kende og dømme efter
Søretten, hvad Straf han burde lide, agtende paa, at
Kongen for sin Person ligesaa vel vilde have ham anklaget
og straffet for den Bedrift, han havde begaaet mod Kongens
og disse Rigers Højhed, som Anklageren. En Mand ved
Navn Knud Bertelsen havde indgivet Klage over Herman
Juel, Kongens Befalingsmand paa Visborg, og Magistraten i
Visby paa Gulland, der havde sendt deres Fuldmægtige til
Kjøbenhavn; i denne Sag fik Magistraten 5. Juni 1606 kgl.
Befaling om uden Forhaling at kende og dømme. En hol
landsk Skipper, der havde begaaet Toldsvig med et Parti
Rug i Helsingør, blev ogsaa stævnet for Magistraten og hans
Skib lagt op i Havnen, ifølge kgl. Brev af 23. April 1607.
J) K. D. IV 569. 2) K. D. IV 756.