127 / 392
Magistratens Forretninger.
119
undskylde sig, under den Bøde, som Magistratens Medlemmer
selv indbyrdes maatte udgive1).
Nogle Aar senere synes Magistraten at have faaet en
Arbejdsdag til, nemlig Mandagen, og saaledes havde altid en
Borgmester og 2 Raadmænd 3 Dage ugenlig at møde paa
Raadhuset. Dette ses af følgende Vedtægt a: 16. Marts 1629:
Om Mandagen skal den Borgmester, som Stævnebogen
har, med de 2 Raadmænd hos ham bør at sidde, naar
Klokken slaar 8, søge Raadstuen og paa det menige Sædes
Vegne udrette og bestille, hvad de kunne gøre paa Byens og
Menighedens Vegne. Kommer dem noget vigtigt for, at de
tiltrøster dem ikke at kunne forrette, da lade det bestaa
paa menige Borgmester og Raads Sammenkomst og Diskretion
(da skal det afgøres ved Samling af hele Magistraten). Samme
Borgmester og tvende Raadmænd udi lige Maade om Ons
dagen at møde adskillige smaa Sager, som indstævnes, at
forhøre og dem, med saavidt de sig trøster, at gøre til
Ende. Om To r s da g en , som til videre Betænkende skal udi
Steden for Fredagen, som tilforn er holden, være almindelig
Retterdag, (da) det ganske Sæde kommer sammen, da at
foretage des vigtigere Sager, som ellers ikke kan udi dømmes
og forrettes.
To Aar efter fik det siddende Raad endnu en Arbejds
dag, ti 5. September 1631 bestemtes, „at hvilken Borg
mester, som har Stævnebogen, skal om Fr e da g e n efter Middag
med tvende Raadmænd, saa ofte fornøden gøres og de om
Aftenen tilforn tilsiges og advares, møde paa Raadhuset og
med Overformynderne her udi Staden traktere og forhandle, —
hvis deres Bestilling med Værgemaal kan udkræve.“ Samme
Dag blev det paalagt Stadstjenerne at tilsige de Borgere,
som Overformynderne befalede dem at fordre for Retten eller
at møde i deres Huse.
’ ) K. D. I 529— 31.