128 / 392
120
Magistratens Forretninger.
9. Jan. 1634 vedtog man videre følgende Forretningsgang:
1. For mere end et Aar siden var det besluttet, at
hver Borgmester istedenfor en Maaned nu skulde forvalte
Stævnebogen et helt Kvartal.
2. Forat forskaane Borgmestre og Raad for Lnportu-
nering og Overløb hver Dag i Ugen, og her maatte vides en
vis Tid, naar almindelig Raadstue holdes og Sager forhørtes,
skulde den boghavende Borgmester alene om Tirsdagen ud
give Stævninger om Sager, der skulde foretages paa begge
de paafølgende Dage, Onsdag og Torsdag, undtagen hvis der
paa „høje Øvrigheds expresse Befaling“ bestemtes nogen
anden Dag, og Yærgemaals Sager, der altid afhørtes Fredag
Eftermiddag.
3. Med disse Tirsdags Stævninger skulde, saa vidt
muligt, tages i Agt, at Sagerne paa de følgende Dage kunde
tilendebringes Kl. 10 eller 11 eller i det højeste 12 slet.
4. Forat undgaa Tidsspilde skulde en Tavle Onsdag
Morgen mellem 7 og 8 udhænges paa Raadhuset, hvor der
for hver Dag skulde forklares, hvilke Sager der skulde blive
„paaberaabt og fremkaldt“ .
5. Den Borgmester, som havde Stævnebogen, skulde
om Tirsdagen blive hjemme fra Raadhuset, og spørge sig
selv, om de Sager, hvori der begæredes Stævning, var af den
Vigtighed, at Vidtløftighed jo kunde og burde forekommes
og om de med Rette vedkom Bytinget eller Raadhuset til
Afgørelse.
6
. Fandtes det da, at de ikke kunde afgøres uden Proces,
skulde han udstæde Stævningen, med mindre det var Sager,
der efter Byfogdens Instrux skulde forhøres paa Tinget for
Byfogden, Kæmneren og Tingmændene, nemlig Manddrab,
Slagsmaal, vitterlig Gæld, Tyveri, Skændsord eller andet,
hvoraf der vidstes at der vilde tilfalde Kongen Sagefald, ti
i saadanne Sager skulde aldeles ingen Stævning udstædes.
7. Den, som udenfor ovennævnte Sager uden særlig
Bevilling og Samtykke af alle 4 Borgmestre eller saa mange