Uagtet det venlige Forhold, der i det hele var imellem
Kongerne Frederik II og Ki-istian IV og Magistraten, saa fik
den dog af og til en alvorlig Overhaling. I Kristian IV’s
Mindreaarighed udstædte Regeringsraaderne saaledes et Brev
af 24. Feb. 1591, hvori det hedder, at der „dagligen kommer
os adskillige Klagemaal fore, hvorledes mange Sager af eder
skal opsættes og ikke maa blive forhjulpne til rette, saa
mange vore Undersaatter skal tit og ofte ske for kort, vi og
stedse for samme eders Forsømmelse overløbes og vore For
skrifter saavel som og eders Ed, I os gjort har, hos eder en
ringe Tingest agtes og anses. “ Da Magistraten havde faaet
Befaling om at dømme i en Sag imod en hollandsk Skipper,
skede dette imidlertid ikke, hvorfor Magistraten 18. Avg.
1593 fik en Irettesættelse med de Ord: „kommer os saadan
eders trodsige Uhørsomhed meget sælsom for, kunne os og
ikke noksom forundre, udaf hvad Myndighed I eder saadan
modvillig Uhørsomhed og Ulydighed har tordet understaa at
antage.“ Yed mange Lejligheder kom desuden Befalinger
om at tilendebringe visse Arvesager, som var forhalede1).
I Feb. 1635 fik Magistraten kgl. Brev, at der var sket
en Uorden med Vagtmesteren, hvorfor Magistraten havde
afsat ham og tilsat en anden, som Kongen selv havde befalet
at kassere, „uanset, efterdi ingen vor Statholder der er,
dem ikke havde burdet sig den Myndighed uden videre Fore
spørgen at tiltage. “ Derfor skulde Hr. Klavs Daa og Hr. Jost
Høg stævne for sig Magistraten og et „Udskud“ af det for
nemste Borgerskab og foreholde dem Kongens alvorlige Vilje
og Mening, at det var Kongens Befaling at de skulde lade
Vagtmesteren være umolesteret i sin Bestilling, indtil Kongen
kom til Staden. Saafremt de fremdeles skulde staa paa, at
han maatte afskaffes, da vilde Kongen, at de 2 Adelsmænd
skulde befale de Medlemmer af Magistraten, som holdt med
„Borgeriet“ imod samme Vagtmester, at de skulde holde sig
126
Irettesættelse af Regeringen.
*) K. D. IV 701— 1, 703— 04, 712, 715, 717, 727, 730.