140 / 392
132
Strid med Byfogden.
havde forandret en Borgers Navn i en Udnævnelse til Nævn,
og da Magistraten vilde have ham straffet, tog han ham i
Forsvar, Magistraten „til Foragtw. Nu vilde Peder Frandsen
dog ikke svare til hans Forseelse, men forlangte til Gen
gæld, at Borgmestre og Eaad vilde straffe deres Tjenere,
som ulovlig havde aabnet Fængslet for Fanger, der var
fængslede for Æres- eller Livssager. — Han og hans Skriver
havde været tilstede ved Skifter og Beskrivelse af arveløst
Gods, uden Kæmnerens og Byskriverens Yidende, hvilket
ingen tidligere Byfoged havde gjort, uagtet Privilegierne til
holdt Magistraten at holde Bøger over saadanne Skifter og
Beskrivelser.
Herimod klagede Peder Frandsen, at By*
skriveren ofte ikke selv mødte ved Skifter, men sendte nu
en ukyndig Dreng, nu en anden, hvorfor han stunduin havde
været nødt til at bruge sin svorne Tjener, dog altid i begge
Parters og godt Folks Nærværelse. — Han havde forbudt
Byskriveren at udbetale Magistraten Afgift af Skøder, hvilket
var dens Rettighed af Arilds Tid. Hertil svarede Peder
Frandsen, at hans Formand Jørgen Bentsen ogsaa havde
villet have sin Del deraf, eftersom det var ham, der
havde Umagen, og han mente endnu, at den som arbejder
bør Løn. Lignende Klager kom fra Kæmneren, den nu
værende og hans Formand, og fra Byskriveren. Endelig be
klagede Borgmestere og Raad sig haardelig, „at Peder Frandsen
udi mange Maader havde bevist dem udi deres Embede og
Befaling stor Modvillighed, dem foragtet, fortalt og over
skreget, hvilket de mente alt for langt at være her at
kunne alt tilkendegive eller udføre“ ,
*
Efterat have afhørt begge Parters Skudsmaal, spurgte
Kommissærerne dem, „om de godvilligen vilde give dem under
vor Dom og Sentens, under Skudsmaal paa deres Privilegier,
efterdi K j ø b e n h a v n s Øv r i ghe d s P e r s o n e r havde
nogl e h ø j e r e F r i h e d e r og Be n a a dn i n g e r end andr e
K ø b s t e d e r her udi R i g e t “ . Da erklærede de godvillig
at ville give sig under Kommissærernes Dom, der afsagde den