142 / 392
134
Henrik Mullers Rang med Borgmester.
hjemme, og vilde hverken være Bud eller lukke Porten op,
Naboerne vilde lige saa lidt som forrige Gang være Vidner
og lukkede deres Døre for Stævningsmændene, der endelig
oplæste Stævningen foran Porten. Ved tredje Stævning 16.Marts
var Porten ogsaa lukket, men efter nogen Tids Forløb blev
den dog aabnet og der kom Bud, om Erik Vasbyrd maatte
se Stævningen, hvilket Stævningsmændene dog ikke vilde til
stede, uden deres Karl fulgte med op til ham, der lod sige,
at han var syg. Efter flere Bud frem og tilbage fik han
endelig Stævningen og paategnede den. Paa Herredagen blev
Sagen forligt 16. Juli, idet Erik Vasbyrd først blev adspurgt,
om han vidste noget med Borgmestre og Raad andet end
hvis oprigtigt og ærligt var, hvortil han svarede nej ; samme
Svar gav Magistraten paa lignende Spørgsmaal om Erik Vas
byrd, og dermed var den Sag afgjort. Desværre ser vi ikke,
hvad der har mest Interesse i denne Sag, hvilke og af hvad
Natur de ærerørige Angreb paa Magistraten var.
Den Anseelse, hvori Hovedstadens Magistrat stod, frem
kaldte allerede tidlig en Attraa efter at nyde samme Adgang
som den ved højtidelige Lejligheder. Saaledes fik General-
Toldforvalteren Henr i k Mul l er Gang og Sæde næst efter den
ældste Borgmester; herover beklagede Magistraten sig imidlertid,
idet den paa den Maade blev skilt ad ved Processioner og i
lignende Tilfælde, og Kongen bestemte da 23. Jan. 1652, at
Henrik Muller herefter skulde have Gang og Sæde næst
foran alle Borgmestrene*).
Hvad man andre Steder kaldte B u r s p r o g 2), fandt ogsaa
Sted her. En eller to Gange om Aaret, vistnok de 2 første
Raadstuedage efter Jul og Paaske, skede Oplæsning paa
Raadhuset af Stadsretten og de vigtigste Paabud, der i Øje
blikket havde Betydning. Dagen tilforn sammenkaldte Rode
mestrene Borgerskabet, der gav Møde paa den store Sal, og
Magistraten opstillede sig paa nogle Bænke ved Indgangen,
x) Sæl. Teg. XXX II 256— 57. 2) Se Kinchs Afh, i Jydske Saml. I.
69— 70.