139 / 392
Strid med Byfogden.
131
Det var formodenlig ikke altid let at afgrænse For
holdet mellem Magistraten og By f o g d e n , og forskellige
Rivninger fremkaldte 18. Marts 1592 en Kommissionsdom,
udstædt af 4 Adelsmænd i Helliggesthus Stue. Magistraten
fremkom da med Klage over, at skønt Byfoged Peder Frand-
sens Instrux tilholdt ham tilligemed Kæmneren paa Bytinget
at forhøre alle Sager om Manddrab, Slagsmaal, Gæld, Tyveri,
Skældsord og deslige Sager, i hvilke der kunde tilfalde
Kongen nogen Rettighed, saa havde Magistraten dog været
meget besværet med saadanne Sager til megen Forsømmelse.
Hertil svarede Peder Frandsen, at deSager, som var stævnede
til Tinge, blev ogsaa forhørte til Tinge, og Fogden havde
nogle Gange alene holdt Ting med Kæmner og Tingmænd,
indtil Borgmestre og Raad bestemte, at Domme og alminde
lige Sager skulde stævnes til Raadhuset, hvilket tilstrækkelig
bevistes af deres Stævnebog; samme Besværing var ogsaa
gjort for Kansleren, der havde erklæret at ville lade for
andre Byfogdens Instrux herefter ved første Lejlighed. —
Magistraten klagede over, at han aftingede Sager, uden at
Kæmneren var tilstede forat paase, at Byen fik det Sagefald,
der tilkom den. Peder Frandsen svarede, at i hans Tid
havde der været 5 Kæmnere, og havde den ene ikke været
tilstede, da havde den anden, undtagen i Fiskemaaneden, da
alle Sager skulde „til Fogdens afrettes" (afgøres i Fogdens
Hus) og ingen Raadstue holdes. — Videre skulde Byfogden
have overtraadt sin Instrux og forhørt Sager i sit Hus,
hvortil han svarede, at mange Sager stævnedes for Fogden
forat paadømmes om de skulde vises til Raadhuset, Fængsel,
Arrestering eller deslige. — Han skulde ogsaa have udstædt
Stævninger i Borgmestre og Raads Navn om Synsforretninger
paa Ejendomme, uagtet Sagerne ikke var stævnede til Raad
huset eller indførte i Byens Bog, hvor alle „Aasyn“ burde
indføres. Dette vilde Peder Frandsen ikke nægte, men paa
stod, at Borgmestre og Raad lod mange Sager udgaa under
Byfogdens Navn og uden hans Vidende. — En af hans Tjenere
9
*