![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0123.jpg)
116
Raadmænds Beskikkelse.
og lydige, hvorimod han var forpligtet til at hjælpe enhver
til hvad der var Lov og Ret.
Med Hensyn til R a a d mæ n d e n e , da udnævntes de af
Borgmestre og Raadmænd, uden at dertil udkrævedes nogen
kongelig Stadfæstelse.
Kristian IY har dog et Par Gange
grebet ind i Valgmaaden.
10.
Maj
1634
fik Borgmestre og
Raad kgl. Brev at antage Jakob Pedersen, Peder Mikkelsen
og Niels Villumsen som Raadmænd1) og
10.
Jan.
1635
fik de
følgende kgl. Brev: „Eftersom vi forfare at skal fattes nogle
Raadmænd der udi vor Købsted Kjøbenhavn, da bede Yi
eder og ville, at I med det forderligste udi vores Kancelli
indskikker Navne paa t v e n d e G a n g e saa mange Personer
som der fattes, paa det man kan have Yalg der iblandt."
22. April fik Borgmestre og Raadmænd derpaa kgl. Brev at
annamme Byskriveren og Mikkel udi Yartov udi Byens
Raad2). Det hedder derefter i Fortegnelsen over Magistraten:
„Anno
1635
den 6
.
Maj efter Kgl. Majestæts naadigste Be
faling bleve Peder Mortensen Byskriver og Mikkel Sørensen,
Forstander i Yartov, forordnede til at være Raadmænd her
i Kjøbenhavn, gjorde deres Ed og deres Sæde straks be
klædte". Nogle Aar efter under
13.
Juni
1641
kom et lig
nende Brev: „Yider, eftersom Yi naadigst forfare en af
Raadmændene her udi vor Købsted Kjøbenhavn ved Døden
at være afgangen, da bede Yi eder og naadigst ville, at I
f i r e e l l e r f em af de fornemme Borgere her sammesteds ud
nævne, af hvilke en, som til saadan Bestilling dygtigst kan
eragtes, kan udtages, hvorefter I eder nu sa a o g a l t i d
h e r e f t e r haverat forholde, naar lige Hændelser forefalder“ 3).
Maaske har der i disse Aar været Yanskelighed ved at
enes om nogen Person, hvorved Kongens Indskriden er gjort
nødvendig, eller det er Kristian IV ’s Begærlighed efter at
blande sig i Smaating, der har ladet ham kalde Kongens
*) Sæl. Teg. XXY. 278. 2) Sæl. Tegn. XXY . 394.
3) Sæl. Teg.
XXY. 187.