126 / 392
118
Magistratens Forretninger.
det var her langt fra at alle Raadmænd blev Borgmestre,
og der er mellem Borgmestrene selv ej heller sket Omveks
ling, idet den ældste vistnok altid vedblev at være den
øverste. Saaledes siges Hans Nikkelsen Lundt 1655 efter
sin Død at have været den øverste Borgmester1), og han
var da ogsaa den, der havde været længst i Embedet.
Om Fr e da g en holdt hele Magistraten paa Raadstuen sit
almindelige Møde, paa hvilket der foruden Sager til Stadens
almindelige Bedste ogsaa forhandledes de Sager, som By
fogden om Mandagen paa Bytinget ikke havde set sig myndig
til at dømme. Af Kristian IY’s Reces 1643 ses saaledes, at
Byfogden ikke maatte udstede nogen Æredom. 4. Avgust
1606 vedtoges en ny Forretningsorden, da det var Byfogden
og Stadens Kæmner besværligt og fast umuligt at forrette
alle Sagerne paa Bytinget, og Medborgerne blev saaledes be
sværede med unødigt Pengespild, idet deres Sager først
overhørtes i nogle Uger paa Bytinget, og siden henvistes til
Raadhuset, naar Byfogden fandt sig „besværlig41 at dømme
deri; derfor skulde der hver Ons dag holdes Raadhus af den
Borgmester, som hver Maaned efter Omgang førte Stævne
bogen, tilligemed 2 Raadmænd og Byfogden.
Byfogden
skulde selv gennemse Stævnesedlerne, førend hans Svende
bragte dem ud i Byen, forat der ikke til om Mandagen
skulde stævnes store Sager, der kunde være for vigtige for
ham at dømme i; naar han engang havde taaet Sager stævnet
for sig paa Bytinget, burde han nemlig ikke vise dem fra
sig til Raadhuset, men skulde afgive en skriftlig Dora, ej
heller maatte han uden Borgmestre og Raads Vilje forrette
Sager paa Bytinget, som allerede var begyndte paa Raad
huset. Da den ny Retsdag om Onsdagen saaledes var ind
rettet til Byfogdens Bedste, skulde han lade Fogedsvendene
den Dag ligesom om Fredagen tilligemed Bysvendene være
tilstede paa Raadhuset, og han skulde møde Kl. 8 og ikke
') Sæl. Teg. XXXIII. 207.