123 / 392
Borgmestres Beskikkelse.
115
opkom Gregers Krabbe D. R. R. paa Raadstuen og efter
Kongens Befaling indsatte Find Nielsen til Borgmester, efterat
han tilforn havde gjort sin Ed paa Slottets Raadstue. 25. April
1655 blev Peder Pedersen af Hr. Joakim Gersdorf, D. R.
Hovmester, tilsagt at være Borgmester, efterat han havde
aflagt sin Ed paa Slottets Raadstue for Rigens Hovmester.
Heraf ses, at de højeste Rigsembedsmænd, oftest Stat
holderen i Kjøbenhavn og Rigens Hovmester, modtog Borg
mestereden og at de ligeledes oftest indførte ny Borgmestre
paa Raadstuen og indsatte dem i deres Sæde, hvilket foregik
med en særegen Ceremoni.
Hvorledes Indstillingen til
Borgmesterembedet er sket i den nærmeste Tid efter Re
formationen , vides ikke, men paa Kristian IV’s Tid var det
ifølge Resen Skik, at Borgmestre og Raadmænd i Forening
udnævnte 3 Mænd, af hvilke Kongen valgte den ene. Førend
denne Konges Tid var dette dog næppe Tilfældet, ligesom
Kristian IV vel ej heller altid fulgte Indstillingen, ti det
hændte af og til, at Folk blev Borgmestre uden at være
Raadmænd først. Efterhaanden blev dog dette sidste Skik,
hvilket ses af at Frederik III 1655 befalede Rigens Hov
mester at beskikke Peder Pedersen først til Raadmand og siden
til Borgmester.
Da Borgmester Simon Surbæk var død,
skrev Kristian IV 24. Febr. 1644 et egenhændigt Brev til
Magistraten, i hvilket han paabød, at enhver Borgmester og
Raadmand uden af konferere med hinanden under deres
Æres Fortabelse skulde give skriftlig Stemmeseddel, og disse
Sedler skulde da forseglede tilstilles Kongen. Ved Voteringen
6
. Marts viste det sig da, at alle Stemmer var faldne paa
Hans Nansen. Ved denne Lejlighed har Kongen altsaa fra
veget den almindelige Skik. Naar Udnævnelsen var sket,
var det en Tid (nærmest 15b0— 1600) Skik, at Kongen ud-
stædte et aabent Brev til „menige I ndbygge r ehvo r i det
paalagdes dem at agte og holde ham for deres Borgmester,
søge deres Ret hos ham som hos de andre Borgmestre i de
Sager, der skulde dømmes, og i alle Maader være ham hørige
8
*