118 / 392
110
Slottet.
stor Sal, der f. E. 1634 benyttedes til Ridderslag. I det
bagerste Taarn indrettedes 1542 2 Krudtkamre foroven, men
ved den Tid er der forhaabentlig ikke længer Stegers for
neden1). Op til Drabantsalsfløjen stødte Slotskapellet, der
ombyggedes af Kristian III.
J. L. Wolf fortæller, at da
dette skede, kørte Kongen med Hofjunkerne og Dronningen
med sine Jomfruer til Yor Frue Kirke, hvor Kongen havde
forordnet den saakaldte Tolvprædiken, men naar det var
godt Vejr, red baade Kongen og Dronningen med deres
Hoffolk paa Gangere; Slotsherren og de andre af Slottets
Folk søgte derimod S. Nikolaj Kirke.
I det væsenlige undergik Slottets Ydre ingen For
andringer efter Kristian IIPs Tid, førend Frederik IV om
byggede det. Den eneste Del, som af og til ombyggedes,
var Blaataarn, det navnkundige Fængselstaarn, der allerede
nævnes som saadant i Kong Hans’s Tid. Det har sikkert
oprindelig haft et spidst blytakt Tag, der har givet det
Navn, men Kristian III forsynede det med et anseligt Spir;
det var vistnok prydet med fritstaaende Figurer paa Taget,
ti 1563 nedblæste et forgyldt Fortunabillede. I Anledning
af sin Kroning lod Kristian IV det forhøje og gav det et
imponerende Spir med 3 store forgyldte Kroner.
Dette navnkundige Slot, hvis Beskrivelse kunde optage et
helt Værk og som vi derfor ikke kan indlade os paa at beskrive
paa dette Sted, var Sædet for den øverste Myndighed over
Kjøbenhavn. Her residerede Kongen, her bode Slotsbefalings-
manden, og, naar der var Statholder beskikket, bode denne
her sikkert ogsaa, ligesom de Rigsraader, der fra Tid til
anden havde kgl. Myndighed. Slottet var saa højt, at det
kunde ses i flere Miles Afstand fra Havet, og det fortælles
1591, at forbisejlende Skibe efter gammel Skik allerede langt
*) I Prinsessefløjen var for neden i senere Tider et Stegers, der
formodenlig har afløst det gamle, da dette indrettedes til
Krudtkammer.
Om Slottet se Hr. Meiborgs Afh. i „Ude
og
Hjemme" 1879 Nr. 76— 78.