Previous Page  118 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 118 / 392 Next Page
Page Background

110

Slottet.

stor Sal, der f. E. 1634 benyttedes til Ridderslag. I det

bagerste Taarn indrettedes 1542 2 Krudtkamre foroven, men

ved den Tid er der forhaabentlig ikke længer Stegers for

neden1). Op til Drabantsalsfløjen stødte Slotskapellet, der

ombyggedes af Kristian III.

J. L. Wolf fortæller, at da

dette skede, kørte Kongen med Hofjunkerne og Dronningen

med sine Jomfruer til Yor Frue Kirke, hvor Kongen havde

forordnet den saakaldte Tolvprædiken, men naar det var

godt Vejr, red baade Kongen og Dronningen med deres

Hoffolk paa Gangere; Slotsherren og de andre af Slottets

Folk søgte derimod S. Nikolaj Kirke.

I det væsenlige undergik Slottets Ydre ingen For­

andringer efter Kristian IIPs Tid, førend Frederik IV om­

byggede det. Den eneste Del, som af og til ombyggedes,

var Blaataarn, det navnkundige Fængselstaarn, der allerede

nævnes som saadant i Kong Hans’s Tid. Det har sikkert

oprindelig haft et spidst blytakt Tag, der har givet det

Navn, men Kristian III forsynede det med et anseligt Spir;

det var vistnok prydet med fritstaaende Figurer paa Taget,

ti 1563 nedblæste et forgyldt Fortunabillede. I Anledning

af sin Kroning lod Kristian IV det forhøje og gav det et

imponerende Spir med 3 store forgyldte Kroner.

Dette navnkundige Slot, hvis Beskrivelse kunde optage et

helt Værk og som vi derfor ikke kan indlade os paa at beskrive

paa dette Sted, var Sædet for den øverste Myndighed over

Kjøbenhavn. Her residerede Kongen, her bode Slotsbefalings-

manden, og, naar der var Statholder beskikket, bode denne

her sikkert ogsaa, ligesom de Rigsraader, der fra Tid til

anden havde kgl. Myndighed. Slottet var saa højt, at det

kunde ses i flere Miles Afstand fra Havet, og det fortælles

1591, at forbisejlende Skibe efter gammel Skik allerede langt

*) I Prinsessefløjen var for neden i senere Tider et Stegers, der

formodenlig har afløst det gamle, da dette indrettedes til

Krudtkammer.

Om Slottet se Hr. Meiborgs Afh. i „Ude

og

Hjemme" 1879 Nr. 76— 78.