117 / 392
Slottet.
109
højt anset Stilling lige overfor Borgerne, der paa saa mange
Maader kom i Berøring med Slottet.
K j ø b e n h a v n s Sl o t indtog ikke ganske samme Plads
som Kristiansborg Slot; dets ydre Omfang var ikke større end
at det kunde have staaet i det indre af den nuværende mel
lemste Slotsgaard, hvis Bygningerne havde dannet en regel
mæssig Firkant, men dets uregelmæssige Form var en Følge
af de forskellige Tider, paa hvilke dets Bygninger var op
førte. Det var omgivet af en rund Grav, der gik langt ud
over Slotspladsen, saaledes at den Bro, der førte over den,
gik hvor Frederik VII’s Statue nu staar.
Før Kristian III’s Tid bestod Slottet af en Del mindre Byg
ninger, af hvilke de ældste, der blev bevarede til senere Tider,
vendte ud imod Slotspladsen. De af disse, der havde været
Yidne til Kristoffer af Bayerns Bryllup, var Blaataarn, straks
til højre for den indre Portbygning og op til denne Raadstuen,
paa 2 Etager, hvori var Kongens Kancelli og Rigsraadets For
samlingssal. Til venstre for den indre Slotsport laa en Byg
ning, der vel ogsaa paa den Tid var den egenlige Bolig;
op til denne stødte endnu en Bygning, hvorved fandtes det
saakaldte Bagerste Taarn, senere kaldet det gamle Stegers.
Op dertil laa Slotskapellet, hvis Taarn blev staaende længe
efterat selve Kapellet var blevet nedrevet.
Kristiern I havde opført en 2-etages Bygning op til
Raadhuset, hvori den store Riddersal var, og Kong Hans
byggede, ogsaa paa Slottets Nordside, en mindre Bygning,
den saakaldte Prinsessefløj paa 3 Etager med Afbenyttelse
af endel af den ældre Bygnings Murværk.
Kristian III byggede i Aarene 1552— 56 den saakaldte
Kongefløj til venstre for den indre Slotsport, i 5 Etager,
hvorfra der kunde haves „en lystig Prospekt og Udsigt“ til
Stranden, Holmen, Flaaden og ud i Øresund.
Her var
Kongernes sædvanlige Opholdssted og daglige Yærelser. Op
til Kongefløjen omdannede den samme Konge den indre Del
af den saakaldte Drabantsalsfløj, i hvis øverste Etage var en