116 / 392
108
Slotsherren.
salige Peder Godske, som var kgl. Majestæts Befalingsmand
her paa Kjøbenhavns Slot længe og v e l, hvis Legeme nu
idag anden Dag efter Mathiæ Apostels Dag er begravet1) (Gud
give hannem og os alle sammen en glædelig Opstandelse),
han lagde en Haand paa med og beviste sig i Øvrigheds
Embede som en from kristen Mand med den Dunsfoged2),
hvormed den Fastelavnsdjævel blev bortjaget, saaat vi have
siden haft Fred for ham, des være Gud lovet1'.
En saadan Politimyndighed finder vi ellers ikke mange
Spor af hos andre Slotsherrer, det er ellers Statholderne, der
tog sig af sligt.
Dog findes der en Befaling til Morten
Venstermand
1575
om at have Tilsyn med, at ingen bode i
Haverne udenfor Byen, men Grunden hertil ses af den Be
stemmelse , at hvis nogen fandtes boende i de omtalte Huse
og Boder efter en vis Frist, skulde Haverne indtages under
Slottet som forbrudt Gods3).
Det vil i det hele ses, at det
alene er med Hensyn til Kongens Ejendomsret, at Slotsherren
fik noget med Borgerne at gjøre, men dette forefaldt allige
vel ikke sjelden, ti Kongen ejede ikke lidet Gods omkring i
Staden, saasom Bremerholmen, Kongensgade, Mynten, Gæt
huset, Vandmøllen og forskellige spredte Gaarde.
Videre
maatte han tage sig af Kongens Håndværkere og andre
Tjenere, der som oftest var Borgere og bosiddende, dels i
Kongens Boder, dels ogsaa i egne Gaarde. Dernæst fik han
af og til Befalinger om Fremmede og Indkvartering, og da
mange Borgere havde Ejendomme udenfor Staden i hans
Len, fik han ogsaa paa denne Maade mange Berøringspunkter
med Staden.
Især indtog han dog i Egenskab af Befalingsmand paa
det Slot, der baade udgjorde Stadens Værn og Prydelse, en
!) Peder Godske var Lensmand 1538—56. Om ham se F. Carlsen
Rønnebæk, S. 218—21.
F. R. Friis Saml. til dansk Byg
nings- og Kunsthistorie, S. 181— 83. 2) Dun betyder en Karl,
der tjener en Adelsmand, Dunsfogden var altsaa en af Peder
Godskes Karle.
3) K. D. IV 613, 614.