115 / 392
Slotsherren.
107
Da Statholderens Indflydelse paa Stadens Anliggender
var saa stor, havde Lensmand en eller Sl o t she r r en ikke
meget at sige. I andre Købstæder var det endog oftest
gennem ham, at de kongelige Kundgørelser meddeltes, han
havde Tilsyn med Retsplejen og de kgl. Indtægter, med
Gejstligheden og det gejstlige Gods og skulde i det hele
paase, at de kongelige Befalinger blev overholdte. I den
første Halvdel af det 16de Aarhundrede var Slotsherren paa
Kjøbenhavns Slot dog mere mægtig over Byen end i den
senere Tid, ti efter Kristian III’s Tid var hans Betydning
meget ringe.
I Kristoffer Rosengaards Forleningsbrev af
10. Juli 1585 hedder det udtrykkeligt , at han aldeles ikke
skulde befatte sig med de Bestillinger og Sager, der fore
faldt i Kjøbenhavns By1), hvilken Bestemmelse dog hverken
findes i hans Forgængeres eller Efterfølgeres Lensbreve.
Fra gammel Tid var den Skik bleven bevaret, at det
var ham, der indførte Byfogden paa Tinget og overleverede
ham Sværdet som Tegn paa hans Myndighed, medens det
var Statholderen eller Rigens Hovmester, der paa Slottet
modtog Byfogdens Ed, derimod var det i ældre Tid og i
andre Købstæder ogsaa Lensmanden, der modtog Eden. Denne
højtidelige Indførelse ligesom Forkyndelse af Byfogdens Af
skedigelse blev efterhaanden den eneste officielle Berøring
mellem Slotsherren og Borgerne. Der var imidlertid følgelig
mangfoldige andre Maader, hvorpaa Slotsherren kom i For
bindelse med Staden.
I Kristian III’s Tid, da Statholderens Forretninger endnu
ikke var blevne saa udvidede som senere, ses det, at Lens
manden havde Ret til at blande sig i Borgernes Sager.
Om Pe d e r Go d s ke beretter saaledes Peder Palladius i sin
Formaning om Hosedjævelen 1556: „Som den Fastelavns
Djævel her inden Kjøbenhavns Porte, som vi have prædiket
mod noget nær i disse 20 Aar, indtil nu 3 Aar siden den
‘) P. Y. Jacobsen i Hist. Tidskr. Y. 46—47.