109 / 392
Korfits Ulfeldt.
101
holderen intet have at gøre. Det er min Mening, at Stat
holderens Embede er traadt istedenfor Hovmesterens, alene
med Forandring i Titel, forat formindske den sidstes Be
tydning og lade den som genfødes i den første, men med
mindre Magt og Betydning. “ x)
Efter hans Død var Embedet ubesat indtil 1. Maj 1637,
da Ko r f i t s Ul f e l d t udnævntes, men da han 8. Jan. 1642
blev Rigens Hovmester, gik ogsaa ved denne Lejlighed
Statholderembedet ind under sidstnævnte Stilling. 2)
I Anledning af Ulfeldts Udnævnelse udgik der 13. Maj
1637 Brev til Borgmestre, Raadmænd, Byfoged og menige
Borgere i Kjøbenhavn, hvorved det paalægges dem, „at I
ere forskrevne Hr. Korfits Ulfeldt i alle Maader hørige og
lydige, hvis han eder paa Vore Vegne tilsigendes vorder,
hvorefter I haver eder at rette, ladendes det ingenlunde.1 3)
Medens Kristian IV tænkte paa, hvilke Forretninger
han skulde overdrage Korfits Ulfeldt, idet han ikke var til
freds med den Maade, hvorpaa Statholderembedet hidtil var
opfattet i hans Regeringstid, skrev den 24. April 1637 til
Kansler Kristian Friis: „Eftersom jeg er til Sinds at sætte
en Statholder igen her i Byen ligesom Axel Gyldenstjerne
var i min Barndom, da haver jeg ungefærlig forfattet nogle
Punkter, som herhos findes, hvilke du skalt igennemse og
mig dit Betænkende derom lade forstaa." Det er sikkert
disse Punkter, som endnu er bevarede skrevne med Kongens
egen Haand, medens det ikke fremgaar, om det netop er
den Instrux, Ulfeldt fik, idet der mulig efter Kanslerens Be
tænkning kan være foretaget Forandringer.4) Disse Artikler,
der viser, hvad Kongen nærmest tænkte sig som Statholderens
J) Les voyages de Monsieur des Hayes Baron de Courmesvin
1664 S. 46— 47, 49— 50, 58— 59, 250— 53.
2) Grundtvig,
Meddel, fra Rentek. Ark. 1872 S. 133—34. ») K. D. I 651—52.
4) S. Birket Smith, Leonora Christina Grevinde Ulfeldts
Historie
I
S.
XXXV—VI.