107 / 392
Breide Rantzau.
99
Gud, at den Person, der havde handlet saaledes med Hønen,
maatte blive aabenbaret.1)
Disse Exempler har vi her nærmere fremdraget forat
vise Statholderembedets Omfang i Slutningen af det 16de
Aarhundrede i Henseende til de Sager, der særlig angik
Borgerne. Vi vil dernæst gaa over til at omtale de senere
Statholdere.
Efter Kristoffer Yalkendorf blev Br e i d e Ran t z au
Statholder. Han var en Sønnesøn af den bekendte Johan
Rantzau og var født 18. Okt. 1556. Efter en Udenlands
rejse var han Iiofjunker 1576— 80, fik derpaa flere For-
leninger og blev i Jan. 1601 Statholder, „hvilken høje og be
sværlige Bestilling han ogsaa med saadan flittig Sparsomhed,
Træl og Troskab haver nu paa en 17 Aars Tid forvaltet
og forestaaet, saa han hverken sin Herres ikke heller sit
eget Gods haver forsat eller forringet, men som en for
standig Tilsynsmand, forsigtig og forsynlig Statholder haver
saa trolig tjent sin Herre og Konning, at han haver beholdt
Hans Majestæts flittige Berømmelse og synderlige Gunst til
sin Dødsdag, hvilket endog af Hans kgl. Naades egen høje
og hæderlige Præsens og personlige Nærværelse i denne Be-
gængelse er at eragte“ , hedder det i Mads Jensen Middel
farts Ligprædiken over ham. Han døde paa sin Gaard i
Nikolaj Sogn 10. Jan. 1618. Hans Søn af første Ægteskab
Kaj Rantzau var da Befalingsmand paa Kjøbenhavns Slot,
hans Søn af 3dje Ægteskab Frands Rantzau blev senere
Statholder.
I nogle Aar var der nu hverken Statholder eller Rigs-
hovmester, indtil Fr ands Rant z au, Brejdes Søn, 1. April
1627 blev Statholder og 20. Marts 1632 derfra befordredes
til Rigshovmester. Han, der var forlovet med en af Kri
stian IV’s Døtre, druknede 5. Nov. 1632 i Graven omkring
Rosenborg. Af Beretningen om den Rejse, som den franske
\) D. Saml. II 274— 77, III 274—75. Ny D. Mag. VI 170— 71.
7*