saadant Omfang, at den kunde præstere mere end til det dag*
lige Behov. Sammenligningen har saa meget større Berettigelse,
som Livsforsikringsvirksomheden virkelig delvis er en Spare*
kassevirksomhed, forsaavidt som den opsparer og sparekasse*
mæssigt frugtbargør de Dele af de Forsikredes Indbetalinger,
som ikke er beregnede til Dækning af Driftsudgifterne og
den øjeblikkelige Risiko. Ud herover er der dog ingen direkte
Lighed, idet Livsforsikringens Opgave tværtimod snarest er
en Modsætning til Sparekassens. Hvor denne har til Maal at
præstere et Opsparingsresultat i indskudt Kapital med paa*
løben Rente, har Livsforsikringen til Opgave at sælge Kapi*
taler for forud fastsat Pris. Men i sin endelige Virkning
er Livsforsikringen en Opsparing med forud fastsat Spare*
resultat, en Opsparing, der har sin Styrke i, at den ikke
normalt kan afbrydes og derfor for Spareren betyder en fri*
villig paatagen Sparetvang med regelmæssigt tilbagevendende
Indbetalinger, vidt forskellig fra den fri Stilling saavel i Hen*
seende til Indbetaling som til Udtagelse, han har ligeoverfor
Sparekassen.
Den store Lighed med Hensyn til det endelige Resultat
vil berettige til en Sammenstilling af de tvende Institutioner
til nærmere Belysning a f den Betydning, som Livsforsikringen
har tilkæmpet sig i det forholdsvis korte Spand a f Aar siden
1872.
Ser man da paa de seneste fire Aar — de eneste, om
hvilke der foreligger det nødvendige Materiale for Livsforsik*
ringens Vedkommende — saa viser det sig, at den samlede
Indskudsforøgelse i Landets samtlige ca. 520 Sparekasser i
dette Tidsrum har andraget 64,8 Millioner Kroner, medens
der i samme Tid til Landets Livsforsikringsselskaber — f. T.
12
— er indbetalt i Præmier og Indskud for tegnede Forsik*
ringer — her Livrenter medregnede — et Beløb af 73,2 Milli*
oner Kroner, hvorfra dog maa drages det Beløb paa 3,7 Mil*
lioner Kroner, hvormed Selskabernes Policelaan i samme Tid
10