16 / 64
til, at man ikke kunde faa anbragt, paa denne Maade blev
placeret.
I den Opfordring til Publikum, hvori Ramm havde redes
gjort for de Grundtanker, paa hvilke det nye Selskab skulde
bygges op, fandtes en Sætning, som i én Sum paa træffende
Maade angav, hvad det var, de nye Mænd havde i Sinde, og
som de selv fandt saa betydningsfuldt, at det kunde berets
tige til et nyt Selskabs Oprettelse, og saa virksomt, at det mens
tes at kunne føre et saadant frelst gennem Konkurrencen med
den i mange Henseender saa overmægtige Statsanstalt.
» Ikke alene ved Hjælp a f Pressen«, hed det deri, »men navnlig
ved det levende Ord maa hver enkelt Familiefader blive bragt
til at erkende det som en uundgaaelig Fornødenhed at have sit
Liv forsikret«. Ja, det lyder saa indlysende og ligetil nu, hvor
man forlængst har indset og indrettet sig netop efter dette, at
det er det levende Ord, som, saa mærkeligt det synes, maa til
for at faa hver enkelt Familiefader til at gøre det, som han
i Virkeligheden selv erkender som en simpel Pligt. Men den
Gang var Tanken om en mundtlig, personlig Agitation noget
nyt, noget ligefrem omvæltende, idet Agenter, der skulde agitere
for Indtegning, var et ganske ukendt Begreb for den allerede
bestaaende Anstalt, selv om denne vel ikke længere saa paa
Agentspørgsmaalet med samme Øjne som i 1861, da den vilde
have de allerede ansatte Agenter afskaffede efter en Indstilling
til Ministeriet, hvori de betegnedes som »en unyttig, besværlig,
kostbar, fornuft* og hensigtsstridig Indretning, der blot skylder en
tilfældig Forglemmelse sin nuværende Existens.«
Nogen Opfindelse af Ramm var den nye Arbejdsmaade,
som bemærket, ikke. Han havde lært den og dens gode Virk*
ninger at kende ved sit Arbejde paa det udenlandske Selskabs
Kontor, men han blev den, der indførte den i den indenlandske
Virksomhed, og blev derved Banebryder for en Arbejdsmaade,
der er og har været overordentlig betydningsfuld forden danske
Livsforsikringsvirksomhed. Trods den stigende Oplysning, som
13