22 / 64
andret lige siden Selskabets Stiftelse. Den har faaet sit Udtryk ikke
blot deri, at den ikke ringe Skare af Medarbejdere, som Selskabet
har til sin Raadighed, er —saavel i Henseende til Menneske*
værd som til agitatoriske Evner —af udsøgt Beskaffenhed, eller
deri, at selve Samkvemmet mellem Ledelsen og disse Med*
arbejdere altid har kunnet foregaa under de mest tiltalende
Former, men ogsaa i, at der fra Selskabets Side er gjort alt,
hvad muligt er, for at stille dem økonomisk gunstigt og i
det Hele gøre Tilværelsen for dem saa god, at de kan ud*
føre deres ansvarsfulde Hverv i den Aand, som Ledelsen
ønsker. Til Gengæld har Selskabet haft den Glæde altid
at føle Tilfredshed omkring sig og Aar efter Aar at taa
Beviser paa den Hengivenhed, hvormed disse Medarbejdere
omfatter Selskabet, og den Iver, hvormed de gaar op i deres
Gerning. Og en Følge til har den haft. Hafnia skifter meget
sjældent Medarbejdere, men mange er bievne graa i dets
Tjeneste.
Det var indlysende for Hafnias Stiftere, at den nye
Arbejdsmaade alene ikke vilde være i Stand til at forskaffe
det nye Selskab en tilfredsstillende Plads ved Siden af Statens
Anstalt, hvis Præmier man ikke agtede at underbyde. Der
maatte noget mere til, først og fremmest naturligvis en For*
retningsgang, som uden at tabe den Fasthed i Formerne,
som er en ubetinget Nødvendighed for en Institution, hvis
Virksomhed angaar mange Menneskers Velfærd, paa saa mange
Punkter som muligt blev en Modsætning til den lidet imøde*
kommende og stærkt bureaukratiske Arbejdsmaade, der hid*
til havde været karakteristisk for Statens Anstalt. At denne
Arbejdsmaade skulde blive i væsentlig Grad forandret under
Anstaltens nye og stærkt forbedrede ydre Skikkelse, kunde
man ikke rigtigt tænke sig, og i hvert Fald var den trængt
saaledes ind i manges Bevidsthed, at der sikkert vilde hengaa
19