24 / 64
nøje overens med Virksomhedens Væsen, at man før eller
senere maatte komme ind paa den. Ogsaa Statens Anstalt
fulgte det givne Exempel, idet Loven af 15. Marts 1889 gav den
Ret til under visse Forhold at udbetale Bonus til de Forsik*
rede, hvilket første Gang skete i 1889—90. Mærkeligt var det
iøvrigt, at det ikke blev denne Anstalt, som indførte Bonus*
systemet, thi i det kgl. aabne Brev af 10. Marts 1842, hvor*
ved Livsforsikringsanstalten af 1842 oprettedes som et privat,
i 5 Aar statsgaranteret Institut, var det fastsat, at Interes*
senterne, d. v. s. de livsvarigt Forsikrede, skulde have Ret
til Bonus, hvis Anstalten gav Overskud, hvilket medførte,
at der ved denne Anstalts Overgang til Staten i 1848 blev
udbetalt Interessenterne som Andel i Formuen et Beløb paa
Kr. 68,814.
Hafnias Bonussystem kom til at hvile paa den simple
Regel, at de Forsikrede, hvis Forsikringer var i Kraft ved et
Regnskabsaars Udløb, skulde participere i Aarets Bonus efter
et Forholdstal (Modulus), som ved almindelige Forsikringer
svarede til den fjerdingaarlige Præmie i hele Forsikringstiden,
og ved andre Forsikringer afpassedes saaledes, at det kom
denne Regel saa nær, som Forholdene tillod det. Det var en
Regel, som paa en Gang i det væsentlige tilfredsstillede den
Betragtning med Hensyn til Bonus ens Opgave, som Stilterne
vedkendte sig, og i sin Form var saa enkel og ligetil, at en*
hver med Lethed kunde forstaa den. Og uagtet der senere
er opkommet mange forskellige Regler for Fordeling al Bonus,
baade saadanne, der har deres Styrke i en linere Vurdering
a f de Omstændigheder, der med større eller mindre Ret kan
komme i Betragtning ved et Selskabs Overskuds Fordeling,
og saadanne, som i højere eller mindre Grad har til Hensigt
at gøre Bonus til et Middel i Konkurrencen, har dog mange
af de senere oprettede Selskaber akcepteret Hafnias Regel i
uforandret eller ret uforandret Skikkelse og derved erkendt
Berettigelsen af de Betragtninger, der paa dette Punkt var
21