23 / 64
lang Tid, inden dette Indtryk atter kunde blive udslettet. Men
dette vilde ikke være tilstrækkeligt. Nej, man havde et garn
ske særligt Middel at bringe til Anvendelse: man vilde give
de Forsikrede Andel i Selskabets Overskud — Bonus —
ud fra den Betragtning, at Selskabet i første Række burde
have til Opgave at varetage de Forsikredes Interesser, saale?
des at Forsikringen blev saa billig, som det overhovedet var
mulig at gøre den, naar Sikkerheden ikke maatte forringes.
En saadan Forringelse vilde foraarsages ved en Nedsæt?
telse af Præmierne, men ikke ved en Ordning, der sikrede
de Forsikrede Tilbagebetaling af, hvad der var betalt for meget
i Henhold til de Aar efter Aar afsluttede Regnskaber, efter
at der var tildelt Selskabets Aktionærer den Andel i Oversku?
det, som efter Forholdene maatte anses som passende Veder?
lag for deres Risiko.
Det var altsaa saavidt angaar den økonomiske Side af
Sagen en Kombination af Aktie? og Gensidigheds?Principerne,
som her første Gang blev ført ud i Livet herhjemme og til?
med paa en for de Forsikrede særlig gunstig Maade, idet de
uden at have noget som helst Ansvar med Hensyn til Op?
fyldelsen a f Selskabets Forpligtelser blev Parthavere i Selska?
bets Overskud ganske paa samme Maade, som hvis de havde
været tegnet hos et gensidigt Selskab, hvis Garanter delvis
fik deres Garanti betalt i Form af Andel i Overskud. Tiden
har tilfulde bekræftet, at denne Foranstaltning fra Hafnias
Stifteres Side var en af klogt Fremsyn og aabent Blik for
Virksomhedens Ejendommeligheder præget Handling, thi og?
saa paa dette Omraade blev Selskabet banebrydende. Alle
senere her i Landet oprettede Selskaber har paa en eller
anden Maade, i større eller mindre Omfang, indrømmet de
Forsikrede Andel i deres Udbytte, og selv om det vel nok
kan siges, at dette har været en nødvendig Følge af Hafnias
tilsvarende Indrømmelse, har Udviklingen paa Livsforsikrings?
omraadet tydeligt vist, at dette var en Vej, som stemte saa
20