![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0250.jpg)
222
Første Bog. Niende Kap. Om Øster-Qvarteer.
p aa Holmen nedb rud t og v a r den sidste overblevne Levning af de
Bremiske Kiøbmænds Bygninger p a a denne Øe. Nogle meene, at de
har haft en K irke i den gam le, g rundm u rede Bygning, hvori nu om
stunder Veyerhuset er he r inde p a a Ho lm en . A t Bremerne ogsaa
sammestæds h a r haft en K irkegaa rd , h a r m an i dette Aarhundred
erfaret; thi da m an Aar 1734 ud i Kong Ch ristian den Siettes Tid
begyndte a t grave en nye K an a l, fand t m an i Jo rd e n en Mængde
Liig, som i de ældre T id e r ere her bleven begravede. Men da de
Hanseatiske Kiøbmænds H ande l begynd te a t svækkes og aftage, fordi
de Danske lærte a t hente selv deres behøvende V ah re fra første Haand
med deres egne Skibe, saa forlode Bremerne T id efter anden dette
deres Opholds- og Ligge-Stæd, hvo rpaa Bremerholm , som meget for-
deelagtig beliggende til Skibes R ep a ra tion , blev først i Kong Fride-
rich den Andens Regiærings-Tid A a r 1563 anv end t til den Kongelige
Orlogs-Flodes Bygning, U d rustn ing og R ep a ra tion . M an begyndte
da ogsaa a t bygge paa Bremerholm adskillige Værkstæder, en Reber-
bahne, en Smedie, en Navigations-Skole &c. (See
W
o l f s
Encomion
Daniæ, pag. 160). M an finder en O rd re a f A a r 1589, underskreven
a f
J
ø r g e n
R
o s e n c r a n t z
og
C
h r is t o p h e r
W
a l c k e n d o r f
,
hvorudi
tales om Holmens Skibbyggerie (See
H
o l b e r g s
Danmarks Riges
Hist. Tom. II.) . Men den rætte Hoved-Periode, da Søe-Magten i
D anm ark blev sat ræt i S tand med Skibbyggerie, tog sin Begyn
delse i Kong Christian den Fierdes T id . D et er allerede forhen
mældt, a t der gik i de ældre T ide r et b reed t og dyb t V and imellem
Bremerholm og Staden, saa a t samme V and gik op til St. Nicolai
Kirke og den omliggende Egn. M en d a m an begyndte a t benytte
sig a f Bremerholm til Skibbyggerie og den Kongelige Orlogs-Flodes
Nytte, saa h a r m an T id efter anden ved Søens Opfyldelse og de om
liggende, høye Grundes Indlæmmelse g io rt B remerholm i de følgende
Kongers Regiærings-Tid saa stor, a t den h a r opn aae t sin nu værende,
anseelige Strækning og Størrelse frem for i de ældre T ider. Endnu er