Previous Page  250 / 515 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 250 / 515 Next Page
Page Background

222

Første Bog. Niende Kap. Om Øster-Qvarteer.

p aa Holmen nedb rud t og v a r den sidste overblevne Levning af de

Bremiske Kiøbmænds Bygninger p a a denne Øe. Nogle meene, at de

har haft en K irke i den gam le, g rundm u rede Bygning, hvori nu om­

stunder Veyerhuset er he r inde p a a Ho lm en . A t Bremerne ogsaa

sammestæds h a r haft en K irkegaa rd , h a r m an i dette Aarhundred

erfaret; thi da m an Aar 1734 ud i Kong Ch ristian den Siettes Tid

begyndte a t grave en nye K an a l, fand t m an i Jo rd e n en Mængde

Liig, som i de ældre T id e r ere her bleven begravede. Men da de

Hanseatiske Kiøbmænds H ande l begynd te a t svækkes og aftage, fordi

de Danske lærte a t hente selv deres behøvende V ah re fra første Haand

med deres egne Skibe, saa forlode Bremerne T id efter anden dette

deres Opholds- og Ligge-Stæd, hvo rpaa Bremerholm , som meget for-

deelagtig beliggende til Skibes R ep a ra tion , blev først i Kong Fride-

rich den Andens Regiærings-Tid A a r 1563 anv end t til den Kongelige

Orlogs-Flodes Bygning, U d rustn ing og R ep a ra tion . M an begyndte

da ogsaa a t bygge paa Bremerholm adskillige Værkstæder, en Reber-

bahne, en Smedie, en Navigations-Skole &c. (See

W

o l f s

Encomion

Daniæ, pag. 160). M an finder en O rd re a f A a r 1589, underskreven

a f

J

ø r g e n

R

o s e n c r a n t z

og

C

h r is t o p h e r

W

a l c k e n d o r f

,

hvorudi

tales om Holmens Skibbyggerie (See

H

o l b e r g s

Danmarks Riges

Hist. Tom. II.) . Men den rætte Hoved-Periode, da Søe-Magten i

D anm ark blev sat ræt i S tand med Skibbyggerie, tog sin Begyn­

delse i Kong Christian den Fierdes T id . D et er allerede forhen

mældt, a t der gik i de ældre T ide r et b reed t og dyb t V and imellem

Bremerholm og Staden, saa a t samme V and gik op til St. Nicolai

Kirke og den omliggende Egn. M en d a m an begyndte a t benytte

sig a f Bremerholm til Skibbyggerie og den Kongelige Orlogs-Flodes

Nytte, saa h a r m an T id efter anden ved Søens Opfyldelse og de om­

liggende, høye Grundes Indlæmmelse g io rt B remerholm i de følgende

Kongers Regiærings-Tid saa stor, a t den h a r opn aae t sin nu værende,

anseelige Strækning og Størrelse frem for i de ældre T ider. Endnu er