Previous Page  251 / 515 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 251 / 515 Next Page
Page Background

§.8. Om Bremerholm eller Gammelholm.

223

ogsaa at mærke, a t B remerholm laae ud i fordum T id uden for S ta­

den og dens Fæstnings-Volde og Graver. Men da Stadens Fæstnings­

værker paa denne K a n t bleve a f Kong Christian den Fierde udvidede,

de gamle Volde ned revne og sløyfede, saa ligger nu Bremerholm

tæt ved S taden og ved Gammelholms Broe over Canalen er sammen-

føyet dermed; men i øvrigt h a r Gammelholm ingen Connexion med

Staden.

Efter a t Bremerholm blev indslu ttet inden Stadens Fæstnings-

Værker a f Christianshauns Volde, var dens blotte Navn i mange

Aars Tid en stor Skræk i Manges Ø ren , fordi de fleeste Misdædere,

hvis Forbrydelser vare a f den Beskaffenhed, a t de ju s t ey havde for-

tient Døden, eller ogsaa, om de havde fortient Døden, dog bleve a f

Kongen benaadede med L ivet og døm te til a t arbeide i J e rn paa

Bremerholm al deres Livs-T id eller i visse Aar. Disse Bremerholms

Fanger gik her som p a a et Straffe-Stæd med Lænker og J e rn om

Beenene, Livet og H alsen indslagne. Men da m an kunde med største

Billighed ansee disse Fanger som meget farlige Folk a t forvares her

inde paa Holmen, de r v a r saa høyvigtigt og betydeligt Stæd baade

for Kongen og L a n d e t; th i saadanne ondskabsfulde Misdædere kunde

faae i Sinde, n a a r de saae Ledighed dertil, a t sætte Ild paa eet eller

andet Magazin (hvo ra f he r p a a Holmen findes saa mange opfyldte

med læt brændende M a te rie r), p a a det a t de ved saadan Ledighed

kunde befrie sig fra deres Slaverie. A f den Aarsag befalede Kong

Christian V I, a t ingen M isdæder skulle dømmes til Bremerholms

Jern, men til en Fæstning, for der a t sættes i J e rn og til Arbeide. Og

fra den T id er Holmens A rbeide forræ ttet ei længere ved Slaver, men

ved frie Folk. A ar 1783 er a f Søe-Etatens Collegio bleven opført en

Slave-Bygning ved Stokhuset.

Vi beskrive nu

B

r e m e r h o l m

i de nyere og nu værende Tider.

Bremerholm kaldes gemeenlig nu om stunder

G

am m e l h o lm

,

til For-

skiael paa Nyeholm, som a f Kong Christian den Femte blev andlagt