26 / 67
man vil da ikke kunne værdsætte den
ne arkitektonisk storslaaede, katego
riske Grænse mellem »By« og »Land«
højt nok.
Naar disse Aars akute Bolignødtil
stande er overstaaede, er Tiden inde
til en rolig, normal Udflytning fra de
tætpakkede Bydele; Parcelbevægel
sens rivende Vækst peger tydeligt nok
paa, hvilken Vej Udviklingen gaar.
Det var da værd allerede nu at over
veje, om man ikke til den Tid burde
starte nye Boligkvarterer netop helt
ude ved Fæstningsvolden? Grundpri
sen maa vel være forholdsvis lille her
ude (og spiller til den Tid maaske p.
Gr. af ændrede Beskatningsforhold
heller ikke saa stor Rolle som nu), og
bl. a. maa det langs hele Voldgaden
løbende Jernbanespor, som slutter til
Statsbanerne, kunne bidrage meget
til at formindske Omkostningerne ved
Transport af Byggematerialer. Her er
sundt og smukt at bo, Læ for Vesten
vinden, frit og landligt, og alligevel
kan 15—20 Minutters Forbindelser til
Byens Midte oprettes. Der vil saaledes
her uden videre kunne skabes et mæg
tigt, fremtidigt Sidestykke til, hvad
Voldene var for det gamle København.
Et nærmere Studium af Fæstningens
Anlæg viser, at den vil kunne omdan
nes til den herligste, milelange Park-
ring uden at miste sin Ejendommelig
hed; her skal ikke gaas i Enkeltheder,
men kun nævnes, at Gangstier langs
begge Gravens Sider, paa Voldens
Krone og bag Volden umiddelbart
kan anlægges, at der mange Steder er
Plads til mindre Beplantninger eller
Legepladser mellem Volden og Vold
gaden, og at der gennem 30 Aar er op-
staaet en ejendommelig Bevoksning
af Gravens Skraaninger og en Allé
langs Voldgaden i hele sin Længde.
Det her nævnte taler tydeligt for Ska
belsen af fremtidige Bydele herude,
fremfor at anvende den hidtil raaden-
de (Mangel paa) Metode med Bebyg
gelsesrandens tilfældige og stykkevise
Flytten sig udefter.
Medens saaledes VestfrontensVold-
linje kan og maa indgaasom et Hoved
led i Storbyens Organisme, stiller Sa
gen sig anderledes med Hensyn til
Forterne og Batterierne paa Nord-
fronten. De kan ikke faa betydende
20
Indflydelse paa Byplanen, som her
navnlig paa Grund af Jordsmonnets
Bakkedrag og de meget stærkere By
dannelser maa løses ud fra helt andre
Forudsætninger. Men der er til Gen
gæld adskillige, forskelligartede Op
gaver, man under Hensyntagen til
hvert enkeltværks Omfang, Form og
Beliggenhed kunde tiltænke dem. Et
fuldstændigt Forslag til Anvendelse
af alle Anlæggene er Tiden ikke inde
til at fremkomme med; det er ogsaa
muligt, at enkelte af dem uden Skade
kunde overlades til Bebyggelse eller
anden Anvendelse, som vilde udslette
deres Ejendommeligheder. Formaalet
er her kun gennem et Par Eksempler
at pege paa nogle af de tilstedeværen
de Muligheder:
Fra det lille, isoleret beliggende For-
tun fort, umiddelbart op til Dyreha
vens vestlige Hegn. 700 m N. for For
tunen, er der den herligste Udsigt mod
Gelsskov, Søllerød og Høje Sandbjerg,
og ned gennem »Indelukket« mod Ere
mitagen og Sundet. Man kunde derfor
meget godt tænke sig dette Fort om
dannet til et »Traktørsted«, som baade
Sommer og Vinter vilde øve sin Til
trækning paa Københavnerne.
Den allerede for adskillige Aar siden
fremkomne Tanke om Zoologisk Ha
ves Flytning til Ærmelunden faar for
nyet Interesse ved at tænke det i Nær
heden liggende, store G a rd e rh ø j- .
fort anvendt i samme Øjemed. Gan
ske vist ejes Fortet ikke af Staten; det
er byggetaf »Den frivillige Selvbeskat
ning til Fædrelandets Forsvar«, og be
styres indtil videre af et Nævn. Denne
Omstændighed vil dog vist ikke, hvis
Tanken vandt Anklang, være saa stor
en Hindring som den, at det mellem
Fortet ogÆrmelunden liggendesmal
le Jordstykke fornylig er udparcelle
ret. Men ihvertfald vilde det være na
turligt at undersøge Mulighederne
nærmere. En god og hurtig Forbindel
semellem dette Punkt (Jægersborg)og
Hovedstaden maatte selvfølgelig ska
bes.
En Del af Christiansh o lm ba tte
ri er allerede overtaget af Gentofte
Kommune forat anvendesveden Om
lægning af Ordrupvejs Forbindelse
med Strandvejen. Forholdene er her
ret indviklede. Jernbanens Udvidelse