![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0028.jpg)
Stanley's Gaard i Overgaden o. V.
Bag Overformynderiet paa Vestervoldgade.
Godt placerede Gadetræer.
Godt placerede Træer.
BYENS TRÆER
Af Havearkitekt
E . E
r s t a d
- J
ø r g e n s e n
.
T
r æ e r n e s
Berettigelse og Værdi for en By
som Kobenhavn er et meget sammensat
Sporgsmaal. Der kan siges en hel Del baade
for og imod, og der er næppe ret meget, hvorom
Meningerne er saa delte som netop om Sporgs-
maalet: Byens Træer.
Hvis der saa endda var nogen Klarhed over
Sporgsmaalet: T ræ e rn e s A n v en d e lse i A l
m in d e ligh ed , men ogsaa her har forskellige
Mennesker hver sin Mening, ligesom Menin
gerne om den Ting har været stærkt svingende
igennem Tiderne.
Der er to H oved fo r mer, hvorunder Træer
kan anvendes: fritvoksende og kunstigt be-
sknarne.
Begge Former har sin Berettigelse og begge
sin Skonhed, naar de anvendes paa det rette
Sted.
At det naturligt voksende Træ er skont be
hover ikke nærmere Paavisning. Det ejer den
dybe Harmoni, som findes i alle Naturens
Frembringelser, logisk opbygget som det er,
hvor hver den mindste Enkelthed er gennem
fort. netop saadan. som Materialet tilsiger, og
som dens Funktion gor det ønskeligt. Et natur
ligt voksende Træ er et levende Kunstværk i
sig selv.
Men vok sn e M enn e sk e r er nu en Gang
blaserede overfor Naturens Skonhed, naar de
har oplevet den et tilstrækkeligt Antal Gange.
Mennesket vil fole sig selv, sit eget i det skonne,
og Interessen for det naturlige Træ bliver derfor
forst levende, naar Træet stilles i saadanne
Omgivelser, at det bliver et Led i en æstetisk
Virkning.
Der vokser flere pragtfulde Hestekastanier
22
i Frederiksberg Have, som kun faa vilde savne,
hvis de forsvandt, og ingen af dem alle glæder
os paa samme Maade og i samme Grad som
Kæmpen foran den reformerte Kirke i Goters-
gade, som Holbergs Træ i Fiolstræde eller
Rigsdagskastanien i Bredgade, netop fordi disse
paa virkningsfuld Maade er føjet ind i et Gade
billede. Med andre Ord: Det fritvoksende Træ
i fuld Udfoldelse og smukt placeret er en be
tydelig Værdi netop inde i en Bys Gader.
Den anden Form , hvorunder Træet kan
anvendes, er den kunstigt beskaarne Form.
Noget af Træets naturlige Skønhed gaar selv
følgelig tabt, naar det klippes i en fra Naturen *
afvigende Form, men der kan meget godt op-
naas andet til Gengæld, der har sin særlige
æstetiske Værdi.
Begge disse Former for Anvendelse af Træer
er berettiget, men a lle M e llem fo rm e r er
af det onde.
Naar et Træ ved Beskæring mister sin na
turlige Opbygning uden til Gengæld at opnaa
en som A rk itek tu r tilta le n d e Form, saa
er Behandlingen forfejlet, og altfor mange af
Byens unge Træer falder desværre ind under
denne Kategori, navnlig naar man med Byen
tænker paa Stor-Kobenhavn.
Hvoraf kommer nu det? Er det, fordi Byens
Gartnere mangler Forstaaelse af disse Forhold,
eller hvoraf kommer det, at man overalt ser
beskaarne Træer som dem, vi legede med som
smaa. Legetøjstræer, hverken Fugl eller Fisk,
hverken rigtige Træer eller arkitektonisk for
mede Træer?
Ja Byens Gartnere har selvfølgelig deres
Medansvar, men Ansvaret fordeler sig hojt op