Previous Page  28 / 67 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 28 / 67 Next Page
Page Background

Stanley's Gaard i Overgaden o. V.

Bag Overformynderiet paa Vestervoldgade.

Godt placerede Gadetræer.

Godt placerede Træer.

BYENS TRÆER

Af Havearkitekt

E . E

r s t a d

- J

ø r g e n s e n

.

T

r æ e r n e s

Berettigelse og Værdi for en By

som Kobenhavn er et meget sammensat

Sporgsmaal. Der kan siges en hel Del baade

for og imod, og der er næppe ret meget, hvorom

Meningerne er saa delte som netop om Sporgs-

maalet: Byens Træer.

Hvis der saa endda var nogen Klarhed over

Sporgsmaalet: T ræ e rn e s A n v en d e lse i A l ­

m in d e ligh ed , men ogsaa her har forskellige

Mennesker hver sin Mening, ligesom Menin­

gerne om den Ting har været stærkt svingende

igennem Tiderne.

Der er to H oved fo r mer, hvorunder Træer

kan anvendes: fritvoksende og kunstigt be-

sknarne.

Begge Former har sin Berettigelse og begge

sin Skonhed, naar de anvendes paa det rette

Sted.

At det naturligt voksende Træ er skont be­

hover ikke nærmere Paavisning. Det ejer den

dybe Harmoni, som findes i alle Naturens

Frembringelser, logisk opbygget som det er,

hvor hver den mindste Enkelthed er gennem­

fort. netop saadan. som Materialet tilsiger, og

som dens Funktion gor det ønskeligt. Et natur­

ligt voksende Træ er et levende Kunstværk i

sig selv.

Men vok sn e M enn e sk e r er nu en Gang

blaserede overfor Naturens Skonhed, naar de

har oplevet den et tilstrækkeligt Antal Gange.

Mennesket vil fole sig selv, sit eget i det skonne,

og Interessen for det naturlige Træ bliver derfor

forst levende, naar Træet stilles i saadanne

Omgivelser, at det bliver et Led i en æstetisk

Virkning.

Der vokser flere pragtfulde Hestekastanier

22

i Frederiksberg Have, som kun faa vilde savne,

hvis de forsvandt, og ingen af dem alle glæder

os paa samme Maade og i samme Grad som

Kæmpen foran den reformerte Kirke i Goters-

gade, som Holbergs Træ i Fiolstræde eller

Rigsdagskastanien i Bredgade, netop fordi disse

paa virkningsfuld Maade er føjet ind i et Gade­

billede. Med andre Ord: Det fritvoksende Træ

i fuld Udfoldelse og smukt placeret er en be­

tydelig Værdi netop inde i en Bys Gader.

Den anden Form , hvorunder Træet kan

anvendes, er den kunstigt beskaarne Form.

Noget af Træets naturlige Skønhed gaar selv­

følgelig tabt, naar det klippes i en fra Naturen *

afvigende Form, men der kan meget godt op-

naas andet til Gengæld, der har sin særlige

æstetiske Værdi.

Begge disse Former for Anvendelse af Træer

er berettiget, men a lle M e llem fo rm e r er

af det onde.

Naar et Træ ved Beskæring mister sin na­

turlige Opbygning uden til Gengæld at opnaa

en som A rk itek tu r tilta le n d e Form, saa

er Behandlingen forfejlet, og altfor mange af

Byens unge Træer falder desværre ind under

denne Kategori, navnlig naar man med Byen

tænker paa Stor-Kobenhavn.

Hvoraf kommer nu det? Er det, fordi Byens

Gartnere mangler Forstaaelse af disse Forhold,

eller hvoraf kommer det, at man overalt ser

beskaarne Træer som dem, vi legede med som

smaa. Legetøjstræer, hverken Fugl eller Fisk,

hverken rigtige Træer eller arkitektonisk for­

mede Træer?

Ja Byens Gartnere har selvfølgelig deres

Medansvar, men Ansvaret fordeler sig hojt op