40 / 76
af sit Indhold og selve Bygningens høje kunstneriske Værdi Krav paa de størst
mulige Hensyn; ogsaa for Slotskirken og det nye Christiansborg er det nødven
digt at skabe saa værdige Omgivelser som muligt.
Den nuværende Sporvejstrafik her er simpelthen en Umulighed.
Den holdningsløse Skumpien omkring i skæve Retninger paa skraa at alle
architektoniske Linier er saa skandaløs, at den maa bort — den maa være døds
dømt. Det simpleste Haveanlæg tager ellers Hensyn til de tilstødende Bygningers
Linier, — skulde da ikke Gader og Kørebaner omkring disse monumentale Byg
ninger gøre det samme? Det skulde synes overflødigt at besvære med at udtale
dette saa eftertrykkeligt, men ideligt og ideligt føres Publikums Vaner og Krav
frem som det afgørende og tilsyneladende eneraadende. Og det maa paa dette
Punkt ikke spille Hovedrollen; man ødelægger ved ængsteligt Hensyn hertil
PLAN AF FØRSTE SAL.
PROJEKT TJL CHRISTIANSBORGS GENOPFØRELSE (NR.
2 8
),
ARCHITEKT
M. NYROP.
Mulighederne for en værdig Ordning, som ikke tør mangle her. Forfatteren
finder ikke Rigsdagssale med Overlys tilraadelige. Overlysrum har noget ube
hageligt, indespærret og kvælende ved sig som Opholdsrum. Ved kunstigt Lys
om Aftenen er det vanskeligt at ophæve det mørke og triste Indtryk af Glas i
Loftet. Forslaget gaar ud paa højtsiddende, rigeligt Sidelys delvis fra 3 Sider
foruden et Par lavtsiddende Vinduer i Samtalerummene. I Landstinget og Folke
tinget er Vinduernes Underkant henholdsvis 6 og 7 Alen over Gulvet og Vin
duesarealet 1/5 og 2/n af Arealet af vedkommende Sals Gulv.
Referenternes Værelser m. m. er samlede i underste Mezzanin, hvorfra en
særlig Referenttrappe fører ned til Landstinget og op til Folketinget til et for
holdsvis lavt liggende Galleri i Salenes hele Længde, saaledes at 25 Personer
kunne sidde i iste Række, se Snit AB. Med Hensyn til Varmeværk, Haven mod
Biblioteket, almindelige Bemærkninger om Materiale og Konstruktioner henvises
til »Hvid«.
—xxxii—