Del føjer sig naturligt ind i Helheden, til hvilken de allerede eksisterende Byg
ninger yder saa værdifulde Bidrag.
Saafremt der i Ruinen maatte findes tilstrækkeligt brugbart Materiale fra de
tidligere Slotte, burde det maaske overvejes, om disse kunde samles i de to
Gaarde, saaledes at Landstingsgaarden formedes i Barok-Karakter med Anvendelse
af Resterne fra Chr. V I’s Slot og Kalkpuds, medens der til Folketingsgaarden
benyttedes Motiver og Fragmenter fra det sidste Slot.
PROJEKT TIL CHRISTIANSBORGS GENOPFØRELSE (NR.
4
).
ARCHITEKT
HJALMAR KJÆR.
Slottets Plan og Udstrækning.
Som det allerede fremgik af den i 1887 afholdte Konkurrence, maa det
anses for uforeneligt med en i kunstnerisk Henseende tilfredsstillende Løsning
af Opgaven at opføre to selvstændige, monumentale Bygninger paa den til
Raadighed stillede Plads, idet en isoleret Rigsdagsbygning paa Grund af sit store
Rumindhold altid vil komme til at virke meget massivt ved Siden af Konge
bygningen, og det nu i saa meget højere Grad som denne sidstes Indhold og
dermed dens Omfang er bleven betydelig reduceret. Man har derfor i det fore
liggende Projekt fastholdt den oprindelige Slotstanke, idet Konge- og Rigsdags
fløje sammenføjes til et sluttet Bygningskompleks uden nogen skarpt udtalt Ad
skillelse mellem den for Kongen og den for Rigsdagen bestemte Del.