FinsenInstitutet

Alene dette gav en aarlig Besparelse af henved

-°

° K r. Samtidig blev Be

handlingen mere effektiv, dog er det vanskeligt at afgøre, om dette blot skyldes,

at den lettere lod sig gennemføre.

ER STA TN ING SM E TO D ER

Den oprindelige Finsenbehandlings relative Besværlighed og Kostbarhed har bevirket, at

man i Tidens Løb har forsøgt at erstatte den med andre Metoder, som var simplere og

billigere.

Det vil være rimeligt her at omtale et Par af de vigtigste.

Kromayerlampen.

Dette er en vandafkølet Kviksølvkvartslampe, hvis Strømforbrug kun er nogle faa Am

péres, og som tillige er meget simpel at anvende. Den er første Gang beskrevet af ICromayer:

»Deutsche medicinische Wochenschrift« 1906. Kviksølvlyset har, i Modsætning til Kulbue

lampen, der i Hovedsagen har et kontinuerligt Spektrum, et Liniespektrum, som er maalt

nøjagtigt paa Finsenlaboratoriet af Prof. E. S. Johansen (Strahlenterapie Bind 6 19x5). Som

man ser, er Straalingen meget rig paa biologisk meget aktivt ultraviolet Lys, og der knyt

tedes fra første Færd store Forhaabninger til den i Lupusbehandlingen, og den har i de

forløbne A ar været anvendt i overmaade stor Udstrækning og anvendes stadig meget, sær

lig hvor man ikke raader over en Finsenlampe. Der har været ført omfattende Diskussioner

om de to Behandlingsmaaders indbyrdes Værdi, men det endelige Resultat er blevet det,

som man ret hurtigt kom til paa Finseninstitutet, at Kromayerlampen vel havde en god Ind

flydelse paa Lupus, men dog langt fra saa sikker en Virkning som Finsenlampen. Det var

kun et Mindretal af Lupustilfælde, som det lykkedes at helbrede. Den fremkalder en vold

som, men ret overfladisk Lysbetændelse, og Regenerationen efter Betændelsen er ikke saa

livlig som efter Finsenlampen. Da man formodede, at dette kunde skyldes det store Ind

hold af destruktivt virkende, meget kortbølget Lys, forsøgte man at afskærme dette ved at

indlægge en Plade af det allerede ovenfor nævnte Blauuviolglas (se Side 163). Herved

svækkedes Virkningen, idet Reaktionen fik et lidt mindre voldsomt, for Huden mere skaan-

somt Forløb. Dog lykkedes det heller ikke ved denne Modifikation at opnaa de forønskede

Resultater, skønt Filtret efter Haxthausens Erfaringer ved Finsenlampen skulde være vel

egnet i Lupusbehandlingen. Heller ikke denne Modifikation har i Længden kunnet gøre sig

gældende. En indgaaende Redegørelse for Lysreaktionen ved Kromayers Kviksølvlampe i

Sammenligning med Finsenreaktionen, har Dr. med. Hans Jansen givet i Finseninstitutets

Festskrift af 1908 og i »Archiv fiir Dermatologie und Syfilis, Bind 90«.

Intensollampen.

Intensollampen er en ny Kviksølvlampe, fremstillet af Firmaet Philips, Eindhoven. Bræn

deren er et tykvægget Kvartsrør med en Lysning paa 2 mm og en Længde paa 10 mm.

Spektrets Udseende ændres fra et udpræget Liniespektrum (se Fig. 8) til et mere kontinuert

Spektrum (se Strahlentherapie Bd. 59, S. 386, 1937, den ubrudte Linie).

Intensiteten af denne Lampe er meget stærk, langt stærkere end ved den oprindelige

Ivviksølvkvartslampe. I sin oprindelige Udformning er den forsynet med et buet Vindue af

40 mm’s Diameter. Men lægges dette direkte paa Huden, vil der straks fremkomme en

regulær Forbrænding, selv om der øves et fast Tryk og selv om den paagældende Kvarts

skive afkøles meget effektivt med Vand; ca. 3

. i Minuttet (se Fig. 9).

Philips Værkerne overlod os allerede i 1936 et Par Lamper til Forsøg over for Lupus

vulgaris. Hidtil er vore Forsøg vist nok de eneste mere omfattende, som endnu foreligger

167