21 / 480
Ende med et Forstørrelsesglas, saaledes at det dannede een stor Samlelinse.
I dette første Apparat var der ikke Vand imellem Linserne.
Med dette Apparat, der kun havde kostet ham godt en halv Snes Kroner,
mente han, at det vilde være muligt at koncentrere de kemiske Lysstraaler fra
en elektrisk Buelampe til en saadan Styrke, at de kunde trænge ned i Under
hudsvævet i lupusangrebne Hudpartier og dræbe de her levende Tuberkel
baciller og derved helbrede denne frygtelige og vansirende Sygdom.
Saa vidt var Finsen naaet med sine Forsøg og Overvejelser, da han i No
vember 1895 henvendte sig paa Københavns Kommunes elektriske Lysstation
i Gothersgade hos den senere Belysningsdirektør
Windfeld-Hansen
og bad om
Tilladelse til at foretage nogle Eksperimenter over Lysets Virkninger paa Lupus.
Windfeld-Hansen sagde omgaaende Ja, da han havde hørt paa Finsens Rede
gørelse, og foreslog desuden, at den første Patient maatte blive Ingeniør
N. Mogensen,
der i 8 Aar havde haft Lupus paa højre Kind og uden Held
havde gennemgaaet mangfoldige Operationer og Kure. Da Mogensen blev
forespurgt, om han vilde være Prøveklud, sagde han straks Ja, og samme
Aften, nemlig den 20. November 1895, paabegyndte Finsen Behandlingen.
Som Lyskilde anvendte man en 20 Ampéres Buelampe. Finsen, Windfeld-
Hansen, stud. med. J. Madsen, en af Finsens yngre Skyttekammerater, samt
nogle af Stationens Embedsmænd skiftedes til at dirigere den primitive Lampe,
med hvilken Mogensens syge Ansigt blev behandlet i flere Timer i Træk hver
Aften. Samtidig hermed blev Mogensen bestraalet paa hele Kroppen. I Løbet
af nogle Dage viste det sig, at Lupus’en blev trængt tilbage, og Kroppens Hud
blev solbrændt. Samtidig med Mogensen toges en anden Patient i Kur. Efter
et Par Maaneders Behandling, hvorunder Lampen forbedredes betydeligt og
i Hovedtrækkene fik den Form, den har nu, oprandt den store Dag i Slut
ningen af Januar 1896, da Finsen kunde erklære Mogensen for helbredet. Den
anden Patient afbrød Kuren, og i Februar ophørte Forsøgene med Patienter
paa Lysstationen i Gothersgade.
Den Hypotese, ud fra hvilken Finsen havde startet sin Lupusbehandling,
havde i Praksis vist sig at holde, idet Lupus’en blev helbredet. For Finsen var
Sagen ganske klar, men i Grunden er det et Mirakel, at der kom noget ud af
det hele. Thi senere Undersøgelser har vist, at Finsens Hypotese, der gik ud
paa, at Straalerne dræbte Tuberkelbacillerne i Underhudsvævet, en Hypotese,
der var det nødvendige videnskabelige Grundlag for Behandlingen, var forkert.
Finsenlyset helbreder Lupus, det er en Kendsgerning, men hvorledes det gaar
til, det er man endnu ikke efter 50 Aars heldigt gennemført Lupusbehandling
blevet helt klar over.
I Marts 1896 — efter Mogensens Helbredelse — gjorde Finsen en Op
dagelse, der fik stor Betydning for den senere Lupusbehandling. Han paaviste
21