Previous Page  213 / 480 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 213 / 480 Next Page
Page Background

nilig. Ved sidste Kontrol 21/3 - 46 paa Radiumstationen er noteret i Journalen:

Overlæben stadig lidt ødematøs, men fuldstændig blød. Intet Tegn paa Tumor­

væv. A f Tumor ved h. cantus ext. resterer intet.

Hvorvidt de forskellige Behandlingsmetoder for Lupus vulgaris har nogen

Indflydelse paa Carcinomets Opstaaen har gennem Tiderne været Genstand

for talrige Overvejelser. Meningerne har været skiftende, men alle Under­

søgere har dog været enige om, at enhver Form for Behandling, selv de mil­

deste Salver, kan være et Irritationsmoment, der fremkalder Carcinom. Efter

at Røntgenbehandlingen var taget i Brug ved Lupus vulgaris, fremkom fra

flere Sider Meddelelser om, at denne Behandling skulde være særlig carcinom-

fremmende (Mendes da Costa 1905, Lewandowsky 1916 og Reyn 1921). Wich-

mann derimod tager i en Artikel 1921 Afstand fra dette. Han mener, hvad

iøvrigt ogsaa de fleste andre Forfattere efterhaanden slutter sig til, at kun i

de Tilfælde, hvor der foreligger Kræftdisposition, udvikles Carcinom ved A k ­

tivering af enhver Form for Behandling, idet den aarelange Behandling af en

eller anden Art, der jo næsten altid er gaaet forud for Carcinomets Opstaaen,

virker som Irritament for, hvad han kalder »X«-Faktoren. Reisner efterunder-

søger i et Arbejde 1929 — 129 Tilfælde af Lupus vulgaris behandlet med

Røntgen i Tidsrummet fra 1905— 1925. Han finder Carcinom i c. 1,5 % og

anser derfor ikke Røntgenbehandlingen som carcinomfremmende.

De Forhaabninger Reyn i sin Artikel 1921 nærer til, at de bløde Cicatricer

Finsenlysbehandlingen giver, skulde skærme mod Carcinom, har desværre ikke

vist sig at holde Stik.

Ser man paa Skema 2 over den Behandling vore 32 Tilfælde har faaet, ser

man, at 9 Pt. = 28,1 % har faaet Finsenlys alene, 15 = 46,9 % har faaet

baade Finsenlys og Røntgenbehandling, og 8 = 25 % har hverken faaet Fin­

senlys eller Røntgen.

Selv om 15 af 32 = 46,9 % har faaet Røntgen, kan man ud fra vort Ma­

teriale intet sikkert slutte angaaende Røntgenbehandlingens evt. Indflydelse paa

Carcinomdannelsen, idet alle disse Patienter tillige har faaet Finsenlys. Det,

at 24 af 32 Pt. = 75 % har faaet Finsenlys, gør, at man i hvert Fald maa

regne med, at Finsenlys, saavel som al anden Behandling, kan virke som Irri­

tament for den ved Carcinomopstaaen ukendte Faktor.

Paa den anden Side kan man ikke se bort fra, at næsten alle de paa Finsen-

institutet 4416 behandlede Pt. har faaet Finsenlys, saaledes at Tallet 9 maa

anses for meget lavt i Forhold til de 15, der tillige fik Røntgen, idet Røntgen­

behandlingen kun blev anvendt i en ret kort Aarrække paa Institutet ved Lupus

vulgaris, og derfor er givet til et meget mindre Antal Patienter end Finsenlyset.

Prognosen ved Lupus carcinom angives i Almindelighed at være daarlig.

213