Fig. 3-
rige mycelietraade og clamydosporer — men ingen asci. Det drejer sig saaledes
om
Monilia albicans,
den samme svamp, der fremkalder den almindelige gær-
mycose (oidiomycose).
Samtlige
p
stammer viste sig patogene,
idet de frembragte papler og vesico-
papler paa forfatterens hud under anvendelse af en teknik, der nærmere skal
omtales i forbindelse med de experimentelle undersøgelser.
Da det saaledes hos alle de undersøgte patienter lykkedes at dyrke en patogen
gærsvamp fra pustulo-paplerne, ligger det nær at antage, at man her har fundet
lidelsens aarsag, men da vi
aldrig
har observeret gærfolliculitis hos personer,
hvis hud ikke i forvejen var behandlet med blød zinkpasta, zinkdermotel eller
zinkliniment med eller uden antimycotiske tilsætningsstoffer, maa man formode,
at baade svampen og lokalbehandlingen er af betydning for lidelsens opstaaen.
For at belyse disse problemer har man foretaget experimentelle undersøgelser.
Experimentelle undersøgelser.
Forsøg i.
(Fig. 4— 6).
4
linsestore stykker svampekultur anbragtes med steril podenaal paa hver sit
med vand vædet sterile stykke lærred, der dækket af cellophan + hefteplaster
fikseredes til en forsøgspersons ene underarms volare flade. Der anvendtes gær-
2
I 8




