tienter med Tuberculosis cutis verrucosa. Materialet kom derved til kun at
tælle
32
Tilfælde (19 Mænd og 13 Kvinder) ; heraf var
62,
5 %
eugoniske
og
37>5
%
dysgoniske,
og
Virulenssvækkelse
fandtes i
8y,$
% Tilfælde. (Det skal
her indskydes, at 2 af de eugoniske Stammer, T 2347 og 3304, ved Kaninpas
sage senere slog om til højvirulente, bovine Stammer.)
Dersom K. A. Jensens og mit eget Materiale sammenlægges, faas ialt
91
Til
fælde (48 Mænd og 43 Kvinder) med
53,8 c/c eugoniske
(heri medregnet
Stammerne T 2347 og T 3304) og
46,2
%
dysgoniske
og med en
Virulenssvæk-
kelsesprocent
paa
86,8.
Paa Tabel 1 vil man kunne aflæse de nærmere Enkeltheder vedrørende Un
dersøgelserne.
Hvad angaar Kolonimorfologien hos mine primært undersøgte Stammer, vok
sede de dysgonisk bovine Kulturer som typiske bovine Stammer; de eugoniske
kunde variere, idet de enten kunde ligne typiske humane Stammer eller eugonisk
bovine Dissocianter. I de Tilfælde, hvor der samtidig isoleredes TB-Stammer
fra forskellige lupøse Udbrud hos samme Pt., fandt man altid Overensstemmelse
mellem Stammerne, hvad Kolonimorfologien angik, og i det store og hele ogsaa
m. H. t. Virulensen, omend der kunde være lidt Forskel i Virulensen mellem
dem indbyrdes. I et Tilfælde med bovin Infektion fandt man den ene Stamme
Standard virulent, den anden en Del svækket. Spørgsmaalet om, hvorvidt der
optraadte relativt flere bovine og relativt flere virulente blandt friske Tilfælde
end blandt ældre, kan først besvares endeligt, naar den kliniske Bearbejdelse
af Materialet er afsluttet. Det er paafaldende, at for de undersøgte Mænds
Vedkommende tilhørte en langt større Procentdel den bovine Type, end hvad
der var Tilfældet hos Kvinderne, et Forhold, der findes baade i K. A. Jensen
og Frimodt-Møllers Materiale og i mit eget.
B.
Efterundersøgelse af tidligere typebesternte Tilfælde.
Efterundersøgelserne foretoges tidligst 1 Aar efter den primære Under
søgelse; i adskillige Tilfælde blev samme Pt. efterundersøgt flere Gange. Man
tog ved Efterundersøgelsen 0111 muligt Biopsi til den bakteriologiske Under
søgelse fra samme Afifektion, som man tidligere havde undersøgt, ellers fra et
andet Udbrud.
.
A f de
91
primært undersøgte Tilfælde (49 eugoniske og 42 dysgonislcej efter-
undersøgtes ialt
46
(23 eugoniske og 23 dysgoniske) fra 1 til flere Gange, d. v. s.
ialt efterundersøgtes 50,5 % af Tilfældene. Kun fra
42
Tilfælde (22 eugoniske
og 20 dysgoniske) lykkedes det at faa i hvert Fald 1 Stamme ved en af E fter
undersøgelserne; for flere af disse 42 Tilfældes Vedkommende fik man positivt
Resultat ved flere af de foretagne Efterundersøgelser.
240




