FinsenInstitutet

Et af de første Arbejder er udført af Hans Jansen (i ). Han benytter Lys fra

en Kulbue i Forbindelse med et Finsenkoncentrationsapparat og finder, at Bak

terier (Bacillus prodigiosus) kan dræbes af dette Lys gennem barberet Muse

hud af Tykkelser indtil 1,5 mm, og at Virkningen især maatte tilskrives den

»indre« ultraviolette (406— 322 m

fi)

og den blaaviolette Straaling.

Hasselbalcli (2) fotograferer Spektret af en Kromayerbrænder paa Klorsølv-

papir, dels med Hudpræparat umiddelbart foran Papiret og dels uden Præparat,

og ved Sværtningsmaalinger under Anvendelse af en korrigeret Bunsen-Roscoe-

Formel bestemmes Absorptionskoefficienter for ultraviolt Straaling i forskel

lige Arter Menneskehud. Hasselbalclis Arbejde er banebrydende, og hans

Resultater er egentlig i forbavsende Grad blevet bekræftet ved senere paa

Institutet udførte Maalinger.

Macht, Anderson og Bell har søgt at bestemme ultraviolette Straalers Pene-

trationsevne i levende Væv (3) ; men det er overraskende høje Transmissioner

de er kommet til, muligvis beroende paa en mindre hensigtsmæssig Maaleteknik.

Det største og oftest citerede Arbejde inden for Studiet af det fysiske

Grundlag for Lysbehandlingen er udført af Bachem (4). Ved Bestemmelsen af

ultraviolette Straalers Penetrationsevne i forskellige Hudlag benytter Bachem

en interessant Metodik, idet han fremstiller Frysesnit vinkelret paa Hudens

Overflade i Tykkelser fra 10— 7c

fi.

Disse Snit bliver mellem 0,2 mm tykke

Kvartsplader anbragt foran Spalten af en Kvartsspektrograf, saaledes at Hu

dens Overflade og dermed ogsaa de forskellige Hudlag orienteres vinkelret paa

Spaltens Længderetning. Ved Hjælp af en Kromayerbrænder optages en Række

Transmissionsspektre med Eksponeringstider fra 1— 1000 S ek ; uden Præparat

for Spalten optages Sammenligningsspektre med

V25,

Vs og 1 Sek Belys-

ningstid. De forskellige Afsnit af en enkelt Spektrallinie benyttes saa til Be

stemmelse af Transmissionen for den respektive Bølgelængde i de forskellige

Hudlag, alle af samme Tykkelse. Metoden er i Princippet god, men der kan

rettes vægtig Kritik mod den. Den anvendte fotografiske Teknik er meget

usikker, og kun en ringe Del af den spredte Straaling (bag Huden) maales med,

saa den maalte Transparens maa afvige betydeligt fra den virkelige. Den an

vendte Hud er død, og Lyset passerer den i Retningen parallel med den cutane

Side. Det følgende Afsnit i Afhandlingen omhandler UV-Straalers Penetra

tionsevne i levende og død FTud, hvori bl. a. skelnes mellem »Ren Absorption

og Spredning«, men Betragtningerne her er ikke overbevisende.

I en nøjere Undersøgelse af Hudens Absorptions- og Spredningsforhold an

vendes tre Metoder, hvorved Bachem kommer til det Resultat, at den spektro-

fotometriske Metode ikke er saa egnet som Filtermetoden. Ved sidstnævnte

Metode anbringes Hudpræparatet i direkte Berøring med den fotografiske Plade

og bestraales med filtreret Lys. Bachem er klar over, at Metoden har Mangler,

249