254 / 480
Paa Grundlag af de nu indvundne Erfaringer byggedes et nyt Apparatur
bestaaende af Intensol-Brænderen, en Dobbeltmonokromator (Kvarts- og
Spejloptik) og som Straalingsmaaler et Selenfotoelement tilsluttet et Zernike-
Galvanometer. I K raft af Brænderens stærke Emission og Monokromatorens
store Aabningsforhold ( 1 : 5 ) ^ ev det muligt med rimelig Spaltebredde
(o: Spektralbredde) at maale Transparensen for Hud med en Usikkerhed
< 5 % inden for Bølgelængdeomraadet 5000— 3000 Å. I det anvendte Apparat
blev praktisk taget al spredt Straaling maalt med. Forsøgene omfatter flere
Hundrede Hudprøver, saavél levende som død Musehud, Lighud og frisk
excideret Menneskehud. Transparenskurvens Forløb for samme Art Hud viser
kun smaa individuelle Svingninger, men de for de enkelte Hudlag' karak
teristiske Kurveforløb er indbyrdes forskellige. Figuren viser Transparens-
kurven for 0,19 mm tyk, barberet Musehud. Minimet ved 4100 Å beror, som
ogsaa anført af Bachem, paa Hudens Hæmoglobinindhold. Dette kræver dog
eksperimentel Eftervisning, da Huden ogsaa indeholder Cytochrom C, der har
et meget distinkt Absorptionsmaksimum ved 4100 Å. Dette gennemførtes ved.
at Huden, siddende paa Dyret, blev gennemskyllet med Ringervædske.
Det Arbejde, der her er omtalt, er udført paa Universitetets biofysiske La
boratorium i Samarbejde med Finseninstitutets Hudklinik, og det vil blive
publiceret i Løbet af Vinteren 1946— 47.
L I T T E R A T U R
1. Hans Jansen: Undersøgelser over de baktericide Lysstraalers Evne til at trænge gennem
Huden. Meddelelser fra Finsens medicinske Lysinstitut (1903), 39— 73.
2. K . A . Hasselbalch: Quantitative Untersuchungen iiber die Absorption der menschlichen
Haut von ultravioletten Strahlen. Skandinavisches Archiv fiir Physiologie. 50. (1911),
55
—
68
.
3. D. I. Macht, W . T. Anderson jun., F. K. Bell: The penetration of ultraviolet rays into
live animal tissues. Journ. Arner. Med. Assoc. 90 (1928) 161— 165.
4. Albert Bachem: Die Lichtdurchdringung der menschlichen Haut. Strahlenther. 39, (1931),
30—56.