»Se, ogsaa paa dette Punkt har jeg været lykkelig. Vi maa rigtignok
være taknemmelige.«
Derpaa talte han om sine Børn og sagde:
»Og saa overgiver jeg Eder alle i Guds Haand, det vil for mig sige til
Godheden og Kærligheden.«
Faa Timer senere sov han stille og roligt ind. Danmarks største Læge igen
nem Aarhundreder var død.
F I N S E N S E F T E R M Æ L E
»Ugeskrift for Læger« for 29. September 1904 indeholder en Forsidenekro
log, der skal gengives i sin Helhed, fordi den giver en saa træffende Karakteri
stik af Finsen og vidner 0111 stor Forstaaelse. Finsen var mere Læge end lærd,
maaske var det derfor, at han fra første Færd fandt saa god Forstaaelse og
Støtte i dette »Den almindelige danske Lægeforening«s Organ:
»Niels Ryberg Finsen.
Den 24. September bukkede
Niels Finsen
under for den Hjertelidelse,
han havde lidt af i mange Aar. Døden kom for saa vidt ikke uventet, som
Tilstanden i de sidste Aar var blevet værre og forskellige Komplikationer
var traadt til; saa vel han selv som hans Omgivelser har ogsaa gentagne
Gange anset en Katastrofe for umiddelbart forestaaende.
Niels Finsens
Livsværk er jo vore Læsere bekendt. Han er uden Sam
menligning den berømteste Mand, den danske Lægestand har haft i sin
Midte, og efter al Sandsynlighed vil han i lange, lange Tider vedblivende
bevare denne enestaaende Stilling. Det er imidlertid ikke blot hans vel
funderede Verdensry, der giver ham denne særlige Plads, men ogsaa hans
ejendommelige Forskernatur.
Finsen
var ikke paa nogen Maade en lærd Mand, tværtimod var hans
Kundskabsmasse temmelig begrænset; og han var heller ikke metodisk
Forsker i almindelig Forstand, ikke en af de Stræbere, i god Betydning,
der ved anstrengt Arbejde bringer vor Erkendelse et Skridt fremad. Det,
som prægede ham og med Rette gav ham Verdensberømmelse, var hans
yderst skarpe Iagttagelsessans og dernæst hans Evne til at kunne drage
Slutninger af sine Observationer. Med stor Dristighed uddrog han de
teoretiske Læresætninger af sine Iagttagelser, og lige saa dristigt lod han
Praksis følge Teorien. Det var, som 0111 han havde paa Fornemmelsen,
hvor Sandheden laa skjult, og hvor Fremskridtet skulde søges, saa han
med sit geniale Blik.
Som Menneske var
Niels Finsen
yderst elskværdig. Han var gennem-
trængt af den humane Aand, og Ønsket 0111 at hjælpe sine Medmennesker
47




