FinsenInstitutet

Fig. 23. Professor Finsens Arbejdsværelse i Rosenvænget.

I Baggrunden ses hans Arbejdspult.

Hertil maa man anføre, at den fremragende tyske Forsker Erliclrs store

videnskabelige Indsats først faldt senere, og for hvilken han i 1908 blev beløn

net med Nobelprisen. Ehrlich’s vel mest betydningsfulde praktiske Opdagelse,

Salvarsanet, blev først gjort i 1910.

Salomonseris

Demonstration, som mange fandt taktløs, viste tydeligt, at den

»autoriserede« Videnskab havde vanskeligt ved at fatte Rækkevidden af Finsens

Geni. Paa den anden Side havde Finsen vanskeligt ved at forstaa den »autori

serede« Videnskab. Et Brev, som Finsen skrev midt i Juli samme Aar til

Gunni

Busck,

der var sendt paa Studierejse til Berlin for at uddanne sig til Stillingen

som Laboratorieforstander, giver et klart Indtryk af Finsens Stilling til disse

Spørgsmaal. Finsen skriver blandt andet:

». . . det bliver vel det klogeste for mig, at vi saavidt muligt følger den

slagne Vej til Ros og Magt i Videnskabernes Verden og altsaa tager Dok

torgrad, indleverer Arbejde til Videnskabernes Selskab og gør de andre

Hundekunster, som hører til.«

Dernæst omtaler Finsen nærmere et Arbejde om Retinatappene, som han

foreslaar Gunni Busck som Disputatsemne og fremsætter herved mange aaben-