40 / 480
Fig. 19. Lyssalen paa Finseninstitutet 1903. Efter Maleri af P. S. Krøyer.
Gruppen til venstre: Dr, Reyn, Vilh. Jørgensen, Finsens Søn Halldor, Professor Finsen,
G. A. Hagemann, Overlæge H. Forchhammer.
F I N S E N F A A R N O B E L P R I S E N
Den hjemlige Modstand, Finsen ofte mødte, særlig fra Fakultetsmedlemmers
Side, var kun Smaatterier og blev rigeligt opvejet, da han, som den tredie i
Rækken, fik den omkring Aarhundredskiftet indstiftede
Nobelpris.
Dennes me
dicinske Del uddeltes første Gang i 1901 til
E. von Behring,
for hans Arbejde
med Difteriserum. I 1902 blev den givet til
E. Ross
for hans Opdagelse af
Malariaens Smitteveje, og den 10. December 1903 gik den til vor Landsmand
Finsen. Denne, den største internationale Anerkendelse, nogen Videnskabsmand
kan opnaa, blev nu Finsen og derigennem Danmark til Del.
Forud for Tildelingen henvendte Nobelstyrelsen sig blandt andet til det læge
videnskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og afæskede dette en
Udtalelse om Finsen. Fakultetets Indstilling gik ud paa, at Finsen var værdig
til Nobelprisen. To Fakultetsmedlemmer, nemlig Professor
Salomonsen,
der
havde Sæde i den første Bestyrelse, men trak sig tilbage i 1901, og Fysiologen
Professor
Bohr
gik imod Indstillingen, hovedsagelig med den Begrundelse, at
Finsen’s Indsats ikke i tilstrækkelig Grad »repræsenterer teoretisk, akademisk
Videnskab«.
40