Med Nobelprisen fulgte en kontant Pengesum paa ca. 150.000 Kroner.
Der blev nu holdt en stor Festlighed paa Finseninstitutet i Anledning af
Nobelprisen, en Festlighed som Finsen paa Grund af Sygdommen ikke kunde
deltage i, men han prægede den paa en Maade, der viste hans uselviske og
noble Karakter.
Finsen, der altid havde været ubemidlet, og som følte sig personlig tynget
af Tnstitutets store Gæld, skænkede nu en Trediedel af sin velfortjente Pris
belønning, nemlig 50,000 Kroner til sit kære Institut.
Fig. 20. Nobel-Diplomet.
Hagemannn
og
Jørgensen
fulgte straks i Finsens Fodspor og skænkede hver
ligeledes 50,000 Kroner, saaledes at Finseninstitutet paa denne store Dag blev
gældfrit.
Det kan være interessant et Øjeblik at se paa, hvad Finsen i Virkeligheden
har kostet Institutet i Penge. I 1897 fik han sit første Gratiale paa 1,500 Kro
ner. For 1898 og de følgende Aar var hans Gage 2,000 Kroner aarlig. Da
Finsen derfor i December 1903 skænkede Institutet de 50,000 Kroner, havde
han selv gennem Aarene faaet ca. 14,000 Kroner. Mon noget Menneske nogen
sinde har tjent en stor Institution, som det selv har skabt, paa en saa smuk
og uegennyttig Maade!
Ved Nobelfestligheden fik Finsen naturligvis Ros fra alle Sider. Professor
Knud Faber
udtalte blandt andet:
41




